|
|
 |
|
|
Den originale Odin-figur |
|
|
|
Odin fra Lejre fås nu i kopi
Hen over foråret og sommeren har
Roskilde Museums dygtige konservator, Ole Ring, udfoldet
store anstrengelser for at få støbt en så nøjagtig kopi af
den originale Odinfigur som muligt.
Arbejdet har trukket meget opmærksomhed til
sig fra offentligheden, som tålmodigt har måttet vente på,
at Ole Ring sammen med guldsmedefirmaet Turm Guld og Sølv
har arbejdet sig frem til den rigtige metode. Men nu
foreligger resultatet der, og museet, som netop har sendt
den lille sølvfigur i handlen, er ovenud tilfredse med
arbejdet.
”Vi har jo ikke ønsket blot at lave en
efterligning af figuren”, fortæller museumsin-spektør Martin
Borring Olesen. ”Odinfiguren er helt unik, den eneste af sin
slags i hele verden, så vi har ikke villet gå på kompromis,
men ønsket at fremstille en egentlig kopi af den originale
figur. Det har været vanskelligt, fordi det har krævet, at
vi har skullet arbejde direkte på den originale,
uerstattelige figur. Men med en figur som Odin fra Lejre er
det den eneste måde, man får et resultat, som yder
ori-ginalen respekt. Og når man står her bagefter med den
lille kopifigur i hånden og ser, hvordan detaljerne fra
originalen aftegner sig tydeligt på den, ja, så bliver man
jo virkelig glad, for det betyder, at offentligheden nu kan
komme helt tæt på og studere et af de vigtigste stykker
kulturarv, som vi har fundet i mange år”, uddyber han.
Kopien af Odinfiguren er som originalen af
sølv og koster 600 kr. Den kan erhverves på Roskilde Museums
hovedudstilling i Roskilde og på Lejre Museum i Gl. Lejre.
Man kan også bestille figuren pr. post ved telefonisk at
kontakte museet på telefon 4531 6500. |
|
|