|
|
 |
|
|
Plan over udgravningen. |
|
|
|
Fine bronzealderfund ved Rold Skov
I disse dage undersøger Nordjyllands
Historiske Museum et plateau i den østlige del af Rold Skov
mellem Siem og Astrup. Det er virksomheden NCC, der udvider
deres grusgrav.
Dermed får arkæologerne anledning til at
undersøge et stort område, der byder på mange fund fra
fortiden. Plateauet ligger ved en slugt, og på den anden
side af slugten er der stor koncentration af gravhøje.
Området er yderligere kendt for de to bronzespande, med
centraleuropæisk oprindelse, der blev fundet ved
tørvegravning i en mose i midten af 1800 tallet. Derfor
vidste arkæologerne, at der sandsynligvis måtte være noget
interessant på plateauet, der også for 1000 år siden lå
meget smukt og praktisk med udsigt over dalen.
I august 2010 foretog museet en
prøvegravning af området, og stødte ganske rigtigt på spor
af bebyggelse fra bronzealderen. Derfor var det med
spænding, at arkæologerne gik i gang med minutiøs udgravning
af området. I midten af oktober kunne man så optegne fire
huse fra bronzealderen. To i den østlige den af udgravningen
og to i den vestlige. De vestlige huse er lidt yngre en de
østlige. De østlige huse er af imponerende størrelse. Det
ene hus er opmålt til at være 7,5 x 28 m og det andet 8 x 33
m. Der er tydelige indtrukne dørstolper – karakteristisk for
bronzealderens byggeri.
Lars Egholm Nielsen, der er arkæolog på
udgravningen, fortæller at bebyggelserne sandsynligvis er
fra den mellemste bronzealder, det der på fagsprog kaldes
periode 3 eller 4. Både langhusenes konstruktion samt de
mange smukke potteskår der er fundet tyder derpå. Senere
kulstof 14 analyser af brændt materiale vil vise om
arkæologerne har ret i at husene er fra ca. 900-1200 f.kr.
Kendskabet til bronzealderens bebyggelse indenfor den
nuværende Rold skov er sporadisk og derfor er det vigtigt at
få undersøgt bebyggelsen ved Siem. Særligt forholdet mellem
de store og velbevarede huse i den østlige del og de mindre
huset i den vestlige del er interessant i en
bebyggelsesmæssig sammenhæng, da udgravningen kan belyse det
skift i bebyggelsestruktur der sker på overgangen mellem
ældre og yngre bronzealder omkring 1000 f.Kr. Hvilke
hemmeligheder grusgraven yderligere afslører, vil de næste
måneders undersøgelser vise. |
|
|