Ny database med danske runeindskrifter

Nu kan du søge blandt 900 forskellige runeindskrifter og få et overblik over alle danske runefund fra jernalderen, vikingetiden og middelalderen. Prøv at se, om du kan finde runefund fra din egen by eller omegn?

I runedatabasen er alle danske runeindskrifter fra jernalder til middelalder samlet under ét. Alle indskrifter fra det geografiske område, som udgjorde Danmark i middelalderen, er medtaget i databasen, som derfor også indeholder runeindskrifter fra Slesvig og Skåne. I databasen kan du ved hjælp af enkle søgefunktioner hurtigt sortere i og få overblik over omkring 900 forskellige runeindskrifter. Samtidig kan du få detaljerede basisoplysninger om de enkelte runefund og indskrifterne, blandt andet. om hvor og hvordan de er fundet.  Du kan også få information om den aktuelle runeindskrifts status i forskningen. Databasen er udarbejdet af forskere med runologisk-arkæologisk og runologisk-filologisk baggrund og er et samarbejde mellem Nationalmuseet og Nordisk Forskningsinstitut på Københavns Universitet.

Både sproget og runerne ændrede sig gennem de mere end 1000 år, man skrev med runer, og man holdt først op med at skrive med runer et langt stykke oppe i middelalderen, måske i 1400-tallet. Hver rune havde sit eget navn, som formentlig stammer helt tilbage fra runernes opfindelse. Grunden, til at man gav hver rune et navn, var sikkert, at det så var nemmere at huske, hvilken lyd den enkelte rune stod for. Når man læser en runeindskrift, foregår det i flere trin. Først skal man finde ud af, hvilke runer, der er brugt i indskriften, og om der overhovedet er tale om runer. Dernæst omsætter man runerne til latinske bogstaver. Det kalder man for translitteration og især for vikingetidens runeindskrifter gælder det, at den translittererede tekst ikke gengiver sproget, som det så ud i vikingetiden. Derfor kan man forsøge at gengive indskriften, som man mener, sproget har lydt i vikingetiden. Det kalder man for normalisering. Til sidst kan man oversætte indskriften til dansk.