Har vi fundet resterne af Harald Blåtands borg Jelling?

I Jelling har arkæologerne over de seneste dage fundet spor af bygninger fra vikingetiden. Der er nu afdækket tre ca. 23 meter lange hustomter af Trelleborgtypen. De ligger fuldstændigt regelmæssigt på indersiden af en stor palisade, der også er ved at blive fritlagt.

Jelling bliver dermed en blanding af de kongelige lokaliteter i fx Lejre og Tissø og så en mere militaristisk arkitektur, bl.a. kendt fra ringborgene i Trelleborg og Fyrkat. Er det mon spor af et kompleks bygget af Harald Blåtand?

Som led i Jellingprojektet er der de seneste to somre blevet gravet i Jelling, kendt for bl.a. de to berømte Jellingsten og kongehøjene. I denne sæson sætter arkæologerne fokus på den kraftige palisade, der omkranser Jellingstenene, højene og kirken. Med sine ca. 360 meter på hver led omfatter palisaden et område svarende til noget i retning af seks gange Amalienborgs areal.

Siden 7. juni 2010 har en stor gravemaskine været i gang med at skrabe det øverste muldlag af i den nordøstlige del af palisadefirkanten. Indtil videre er der dukket nogle meget tydelige stolpespor op af tre langhuse, der aftegner sig som mørke områder på den lyse jord. Langhusene er af en type, der kun kendes fra ringborgene i Trelleborg, Fyrkat og Aggersborg. Det ene af de nye langhuse ligger på linje med det langhus, der blev fundet i 2007 langs med den nordlige palisade i en afstand af ca. 13 meter fra palisaden. De to andre langhuse ligger langs den østlige del af palisaden.

I årtier, ja i århundreder, har både arkæologer, historikere og andre med interesse for monumenterne i Jelling gjort sig tanker om, hvorvidt der skulle ligge en kongebolig eller borg i forbindelse med Jellingmonumenterne. Er det nu en sådan borg eller kongsgård, der er fundet i Jelling?

”Placeringen af de tre 23 meter lange bygninger peger i retningen af, at der her er tale om et anlæg, der minder om vikingetidens ringborge. Grundplanen af husene viser, at de har været af Trelleborg-type, og de må dermed tilhøre perioden omkring kong Harald Blåtand eller tiden umiddelbart efter – den sidste del af 900-årene.” udtaler projektleder Anne Pedersen, seniorforsker ved Nationalmuseet.

Arkæologerne har udgravet ca. 10.000 kvadratmeter, hvilket kun er 8 % af det samlede areal, palisaden indhegner. Der er derfor rigelig mulighed for arkæologerne for at finde nyt, også i de kommende ugers udgravning inden for palisaden.