Bæltepladen fra Langstrup er på de nye 200 kr. sedler

Bæltepladen fra Langstrup er med sine 28 cm i diameter den største af alle bælteplader. Den regnes samtidig for det mest udsøgte eksempel på denne smykkeform. Men den var nær endt som "skrammel"!

I 1879 blev der gravet tørv i en mose ved Langstrup nær Asminderød ikke langt fra Fredensborg i Nordsjælland.

Et af de fineste fund fra bronzealderen kom for dagen, den største og mest perfekte bælteplade, bæltepladen fra Langstrup. Kun heldige omstændigheder gjorde, at fundet blev reddet. Det var gårdmand Hans Børgesens tjenestedreng, som fandt bæltepladen i mosen i omkring et spadestiks dybde. Sammen med bæltepladen fandt han en kniv med et smukt dekoreret greb og to store spiralarmringe, alt i bronze. Tilfældigvis kom den lokale landpolitibetjent forbi gården. Han fortalte i et senere brev til Nationalmuseet, at genstandene “henlaae uansete imellem andet Skrammel”. Landbetjenten købte alt ‘skramlet’. Året efter kunne Nationalmuseet købe fundet af en antikvitetshandler – det var åbenbart blevet solgt videre. Dengang var fund af bronzegenstande ikke omfattet af danefæbestemmelserne. Nationalmuseet måtte købe sig frem.

Der er ingen tvivl om, at bæltepladen fra Langstrup er fremstillet i, hvad der i dag er Danmark, formentlig ikke langt fra findestedet. Den tilhører tiden omkring 1400 f.Kr., hvor bronzealderens spiralstil nåede et højdepunkt. Mere eller mindre komplicerede spiralmønstre ses på en lang række genstande fra denne tid som sværd, spydspidser, kultøkser og ikke mindst på Solvognens solskive.

Måske har de store, skinnende bælteplader været en vigtig del af udstyret for danserinder, som i bronzealderen hyldede den livgivende sol?