|
|
 |
|
|
Elever fra Skrydstrup skole "graver" i den digitale
gravhøj |
|
|
|
Digital gravhøj hos Museum Sønderjylland
Lørdag den 29. januar 2011 åbner Museum
Sønderjylland - Arkæologi Haderslev en ny interaktiv
udstilling kaldet ”Den digitale gravhøj”.
Med projektet ”Den digitale gravhøj”
forenes hele tre ting; arkæologien, som er museets
fagområde, genstanden, som er Skrydstrupkvinden og nye
interaktive og digitale formidlingsmetoder. Med museets nye
udstilling om Skrydstrupkvinden forventer museet også at
imødekomme nye brugergrupper, som er vant til at færdes i og
med digitale medier.
Skrydstrupkvinden levede og døde i
bronzealderen. Hun blev begravet i en 2 m høj gravhøj vest
for Vojens en sommerdag for mere end 3200 år siden og siden
fundet og udgravet under stor bevågenhed i sommeren 1935.
Efter 10 dages gravning nåede man den stenomkransede kiste.
Museumsleder Christian M. Lund, der stod for udgravningen,
indså at der var tale om et enestående fund og han stoppede
fornuftigt nok udgravningen. Kisten blev taget op i en stor
jordblok, forsigtigt pakket i gips og silkepapir, og kvinden
fra Skrydstrup fik så garanteret sit ”livs” første togtur
til videre udgravning og konservering i København.
I København blev kisten pakket ud og
endelig skulle det afsløres, hvad Lund og hans folk havde
fundet på marken i Skrydstrup.
Den døde viste sig at være en ung kvinde,
18-20 år gammel, 170 cm høj, med en meget speciel
håropsætning og en utrolig velbevaret dragt. Den bestod af
et rundvævet, langt skørt og en figursyet busseronne.
Fastbundet til det vævede bælte, som hun havde om livet, var
en hornkam med indridsede zigzaglinjer. På begge hendes ører
hang to spiralringe i 24 karat guld. Under hendes ene kind
lå en ulden kyse lavet i teknikken sprang. På fødderne havde
hun lædersko, som var foret med skind, tøjstumper og totter
af tørt græs.
Ud fra dragt, frisure, guldringe og ikke
mindst gravhøjen størrelse var hun ikke en frøken hvem som
helst. Skrydstrupkvinden har tilhørt en af områdets
velhavende og magtfulde familier.
Et år senere var hun så godt konserveret,
at et større publikum kunne se hende. Det skete i vinteren
1936. Det fortælles, at ca. 27.000 mennesker så hende i
Nationalmuseets forhal i løbet af de to dage, hun var
udstillet.
Endelig i 1938 var hun færdigkonserveret.
Dragten var rekonstrueret og frisuren var analyseret af både
parykmager og konservator. Julen 1938 kunne Nationalmuseet
slå dørene op til en særudstilling om Skrydstruppigen, som
hun blev kaldt dengang. Mod en betaling for 25 øre for
voksne og 10 øre for børn valfartede over 2000 mennesker den
første dag til Nationalmuseet for at den sønderjyske
skønhed.
Skrydstrupkvinden markerer en
betydningsfuld milepæl i den sønderjyske kultur- og
identitetshistorie. Hun er dog også et nationalt klenodie,
som derfor er hjemmehørende på Nationalmuseet. Kun én gang
siden har hun været uden for Nationalmuseet. Det var i
2006-2007, hvor Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev
fik lov at tage hende ”hjem til Sønderjylland” i forbindelse
med en særudstilling.
Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev
ville gerne have beholdt hende. Men da dette ikke er muligt
har museet nu fået muligheden for at formidle historien om
hende ved hjælp af avanceret digital teknologi.
Projektet er udvikles i samarbejde med
Alexandra Instituttet A/S- CAVI (Center for Avanceret
visualisering og Interaktion) og økonomisk støttet af
Kulturarvsstyrelsens formidlingspulje med knap ½ million
kroner. |