|
|
 |
|
|
Portbygningens smukke facade ligger badet i sol mens
den slet murede portåbning ligger hen i skygge foran
fødderne på ph.d.stud. Lars Sass Jensen.
Kampestenene til venstre i billedet er de sørgelige
rester af middelalderborgens ringmur. |
|
|
|
Overraskende fund af 1700-tals hus på Slotstorvet i
Vordingborg
Stort set alle de bygningsrester og
aktivitetsspor, der måtte være i udgravningsområdet på
Slotsstorvet i Vordingborg, er nu afdækkede og
identificerede.
Der har vist sig flere strukturer, end
forventet. Bl.a. ser det ud til, at et større område med
trækul og mørtelrester, godt kan være spor af et hus fra
1700-tallets Prins Jørgens Palæ. Forud for udgravningen,
troede man, at der netop her intet gammelt var tilbage,
fordi der har været foretaget store afgravninger af arealet
i forbindelse med anlæggelsen af Slotstorvet i midten af
1800-tallet.
Allerede før udgravningen vidste man på
museet, at der skulle ligge massive rester af 2 bygninger
under asfalten: En portbygning og en bygning opført i
kalksten.
Undersøgelsen har til formål dels at se, i hvilken stand de
2 bygninger er, dels om man kan få flere oplysninger ud af
dem, end i 1923, hvor de blev undersøgt første gang. – Det
sidste må man sige i høj grad at være tilfældet:
Arkæologerne kan se, at porten er
konstrueret til en vippebro, hvor et stykke af broen har
strakt sig ind i portrummet bag porttærsklen som kontravægt,
som gjorde det lettere at hæve broen. I de første dage af
udgravningen diskuteredes det meget, om der var flere
byggefaser i portbygningen: Facademuren er vældig fint, godt
murværk sat af ensartede, pæne sten med omhyggeligt strøgne
mørtelfuger. De to murflader, der udgør portåbningen er
straks mindre omhyggeligt murede, og der er anvendt sten,
der er større end facadens sten. – Bagmuren til facaden er
rent klamperi: Store og små sten vekslende med kalksten er
lagt hulter til bulter med sjaskede fuger.
Nærmere studier af de forskellige mure har
imidlertid ført til den konklusion, at det hele er bygget ad
en omgang. Det murværk, der står i dag, udgjorde i
middelalderen den del af porten, der lå under niveauet for
broen. Dvs. at siderne i den portåbning, der er bevaret, har
stået under broens planker og derfor kun kunne ses, når
broen var slået op – og da har portrummet ligget hen i
mørke. Også bagvæggen til facaden må have ligget under
portens gulv. Hvorfor gøre sig umage med noget, der
alligevel ikke skulle ses.
I disse dage pudses der færdigt omkring
kalstensbygningen, og så resterer tegning, tegning og atter
tegning. |
|
|