[sitemap]

< Aktuelt  

  

Portbygningens smukke facade ligger badet i sol mens den slet murede portåbning ligger hen i skygge foran fødderne på ph.d.stud. Lars Sass Jensen. Kampestenene til venstre i billedet er de sørgelige rester af middelalderborgens ringmur.

  

Overraskende fund af 1700-tals hus på Slotstorvet i Vordingborg

Stort set alle de bygningsrester og aktivitetsspor, der måtte være i udgravningsområdet på Slotsstorvet i Vordingborg, er nu afdækkede og identificerede.

Der har vist sig flere strukturer, end  forventet. Bl.a. ser det ud til, at et større område med trækul og mørtelrester, godt kan være spor af et hus fra 1700-tallets Prins Jørgens Palæ. Forud for udgravningen, troede man, at der netop her intet gammelt var tilbage, fordi der har været foretaget store afgravninger af arealet i forbindelse med anlæggelsen af Slotstorvet i midten af 1800-tallet.

Allerede før udgravningen vidste man på museet, at der skulle ligge massive rester af 2 bygninger under asfalten: En portbygning og en bygning opført i kalksten.
Undersøgelsen har til formål dels at se, i hvilken stand de 2 bygninger er, dels om man kan få flere oplysninger ud af dem, end i 1923, hvor de blev undersøgt første gang. – Det sidste må man sige i høj grad at være tilfældet:

Arkæologerne kan se, at porten er konstrueret til en vippebro, hvor et stykke af broen har strakt sig ind i portrummet bag porttærsklen som kontravægt, som gjorde det lettere at hæve broen. I de første dage af udgravningen diskuteredes det meget, om der var flere byggefaser i portbygningen: Facademuren er vældig fint, godt murværk sat af ensartede, pæne sten med omhyggeligt strøgne mørtelfuger. De to murflader, der udgør portåbningen er straks mindre omhyggeligt murede, og der er anvendt sten, der er større end facadens sten. – Bagmuren til facaden er rent klamperi: Store og små sten vekslende med kalksten er lagt hulter til bulter med sjaskede fuger.

Nærmere studier af de forskellige mure har imidlertid ført til den konklusion, at det hele er bygget ad en omgang. Det murværk, der står i dag, udgjorde i middelalderen den del af porten, der lå under niveauet for broen. Dvs. at siderne i den portåbning, der er bevaret, har stået under broens planker og derfor kun kunne ses, når broen var slået op – og da har portrummet ligget hen i mørke. Også bagvæggen til facaden må have ligget under portens gulv. Hvorfor gøre sig umage med noget, der alligevel ikke skulle ses.

I disse dage pudses der færdigt omkring kalstensbygningen, og så resterer tegning, tegning og atter tegning.

 

Museerne >

 
 

Del på Facebook, digg, m.m.