|
|
 |
|
|
. |
|
|
|
500.000 til LearningLab på Danmarks Borgcenter
Så lykkedes det at få yderligere 500.000
til borgcenterprojektet i hus. Denne gang er det Knud
Højgaards Fond der bidrager til realiseringen af det store
projekt i Vordingborg.
Pengene er øremærket til udvikling af et
læringscenter, der i samspil med den øvrige formidling skal
sætte den historiske viden i spil.
Læringscentret, det såkaldte Learning Lab.
bliver i til i samarbejde med bl.a Apple og andre
formidlingsteknologiske videnscentre. Borgcentret har
bl.a et tæt samarbejde med Roskilde Universitet. 'Det er
vigtigt for os at vi har disse teknologiske drivere med,
både i udviklingen, og senere hen, også når det skal
driftes - det giver os en bedre forståelse af hvad
teknologien kan, og hvordan vi fortsat kan være på forkant
med udviklingen', siger Museumschef Keld Møller Hansen
og tilføjer, 'Det er dog ikke hensigten helt at afskaffe
dialogen mellem formidleren og publikum, men
formidlingspædagogik og teknologi sammen - er blive vigtige
værktøjer, når man skal fortælle en til tider kompleks
historie'.
Borgcentrets læringscenter bliver et
differentieret skoletilbud til unge fra 6. klasse og op til
gymnasieniveau. Borgcentret lægger dermed op til at
skolen rykker ud af skolen og ind på forskernes hjemmebane.
'Vi vil gerne bidrage med utraditionelle læringsforløb, der
både sætter historiske og aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i spil', siger Keld Møller Hansen.
Borgcenterprojektet har et samlet budget på
ca. 130 mio, hvoraf 120 mio er på plads. |
|
|