|
|
 |
|
|
Valgretsoptog (FOTO: KVINFO) |
|
|
|
Museer sætter spot på kvinders valgret
Fra 1915 fik bl.a. kvinder og tyende
mulighed for at stemme. Museerne i Region Syd vil i 2015
sætte spot på denne begivenhed.
Allerede nu er planlægningen startet,
så programmet kan være klar til 2015. Det kommer til at
omfatte udstillinger på rigtig mange af regionens kunst- og
kulturhistoriske museer, samt en rejsende foredragsrække,
der kan sætte spot på historiske begivenheder, aktuelle
problemstillinger, foruden på gamle, nye og fantastiske
kvindefortællinger.
Museerne kan vise, at demokrati og valgret
ikke er en selvfølgelighed, men noget man skal argumentere
for at få og fastholde. Blandt andet planlægger museerne at
få folkeskolens elever til at diskutere emnet om ” 16 års
valgret”, netop for at vise, at det ikke er givent i et
demokrati, hvem der har lov til at stemme.
Andre museer vil vise stærke
kvindefortællinger, hvor kvinder mod tidens odds fik kæmpet
en sag igennem – før og efter de fik valgret i 1915. Omvendt
kan fejringen af kvinders valgret også bruges til at
diskutere, om der er reel ligestilling i Danmark hundrede år
senere.
Fælles vil blive, at hvert enkelt museum laver en
”hjerteblods-udstilling”, der ligger netop dét museum meget
på sinde. Vi kan derfor forvente en række meget forskellige,
men alle dybt engagerede udstillinger i 2015.
Fakta om 1915:
• Grundloven af 1915 blev underskrevet 5. juni. Den gav
stemmeret til folketinget for mænd og kvinder over 25 år –
mens man skulle være fyldt 35 for at stemme til landstinget.
• Danmark var det tredje land i Europa, hvor kvinderne fik
fuld stemmeret – efter Finland (1906) og Norge (1913).
• Kvinders valgret til kommunalvalg blev vedtaget i 1908 -
efter 11 fremsatte lovforslag gennem 22 år.
Fakta om fejringen i 2015:
• 18 natur-, kunst- og kulturhistoriske museer spredt i hele
Region Syd er foreløbigt med i projektet.
• MUSKO (Museumsundervisnings Syd) er med i projektet og vil
sikre at udstillingerne kan bruges i folkeskolens
undervisning, hvor Kvinders valgret er et kanon-punkt i
historieundervisningen.
• Museerne I Region Syd har vi oprettet en arbejdsgruppe,
der vil koordinere begivenhederne og indkalde til møder om
emnet frem til 2015.
KVINFO og Kvindemuseet i Århus støtter op
om projektet
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Del på Facebook, digg, m.m.
|
|
|
|