[sitemap]

< Aktuelt  

  

 

  

Morslands Museum vil genskabe gamle køkkenhaver

De sidste par år har Skarregaard forsøgt at genskabe en landbokøkkenhave anno ca. 1940-50. ”Det har været sjovt og spændende”, fortæller historiker Anne Heide, ”men nu ønsker vi at gå skridtet videre, og dyrke netop de sorter, som groede i køkkenhaverne på Mors i perioden ca. 1930-1960”.

Foråret står på spring, narcisser og løgplanter pibler frem af jorden og enhver køkkenhaveentusiast får et henført udtryk i øjnene når supermarkeder og plantehandler stiller de farvestrålende frøposer frem.

Også i Skarregaard bliver der puslet og planlagt omkring køkkenhaven, hvor jorden endnu ligger sort og bar, med kun de overvintrende grønkålsstokke tilbage.

Museet har allerede kontakt til foreningen ”Frøsamlerne”, som vil hjælpe med at skaffe frø og planter, men de lokale historier om planter og frø har meget stor interesse for Museet.

”Kan du huske hvilke sorter, der blev dyrket i din barndomshave? Hed kartoflerne King Edward og var det Chr. X's ært den foretrukne? Måske er der endda nogle af de gamle sorter tilbage - måske en ægte morsingbo-gulerod eller kål?”, spørger Anne Heide, som også efterlyser gamle frøkataloger.

 

Morslands Museum >

 
 

Del på Facebook, digg, m.m.