Mindeord: Arkivchef Inge Bundsgaard

Af Fhv. rigsarkivar Johan Peter Noack og rigsarkivar Asbjørn Hellum

Det var med stor sorg, at vi den 15. juni modtog meddelelsen om arkivchef Inge Bundsgaard alt for tidlige død, 58 år gammel. Med Inge har den danske arkivverden mistet en dygtig og respekteret brobygger, som vil blive savnet.

Inge Bundsgaard begyndte i 1984 sit virke i arkivverdenen som arkivarvikar i Rigsarkivet. I 1986 forlod hun det statslige arkivvæsen for at blive konsulent for Lokalarkiverne i Vestsjællands Amt, og fra 1987 til 1993 var hun stadsarkivar i Herlev. Hun deltog i indsamlingsarbejde for hele Vestsjælland, og hun vandt sig en central plads i det kommunale og lokalhistoriske arkivvirke. Inge Bundsgaard potentiale blev anerkendt af Sammenslutningen af Lokal Arkiver, hvor hun blev inddraget i landsforeningens ledelse og virksomhed.

I 1993 vendte Inge tilbage til Statens Arkiver nu som arkivar ved Landsarkivet for Sjælland, og efter få års tjeneste tiltrådte hun 1997 stillingen som landsarkivar. Da omfattende besparelsen fra 2002 affødte omstruktureringer, overtog hun oveni landsarkivarembedet posten som arkivchef for Rigsarkivets publikumsafdeling.

I sine to betydningsfulde funktionsområder havde Inge en central rolle i Statens Arkiver og kom til at stå i spidsen for løsningen af en række centrale opgaver, dækkende arkivernes hele virkefelt.
På bevarings- og kassationsområdet forestod Inge det meget store projekt, der dækkede samtlige statslige institutioner i undervisningssektoren. Ikke mindst takket Inges evner for formidling blev projektet gennemført med vellykket resultat.

Formidlingen af arkivers samlinger og viden havde en høj prioritet hos Inge. I den forbindelse måtte tidens arkivfaglige udfordring, den digitale tilgængeliggørelse, have en fremskudt plads. Det var naturligt, at Inge fik en central rolle i udviklingen af Daisy, som er Statens Arkivers registrerings- og informationssystem. I dag er Daisy brugernes indgang til Statens Arkivs samlinger samt myndighedernes og medarbejdernes værktøj til styring af indsamling, klargøring og formidling af arkivalierne. I de afgørende år fra 1997 til 2004 bestred Inge formandskabet for den styregruppe, der tog sig af systemudviklingen. Opgaven forudsatte et aldrig hvilende opbud af menneskekundskab, forhandlingsevne og mæglingsvilje. Da databasen stod nogenlunde klar, rejste hun med glæde og energi rundt i landet for at formidle resultaterne af arbejdet ved at fortælle om, hvad Daisy kan bruges til!

Det var et udtryk for anerkendelse af Inge Bundgaards evner, at kolleger fra andre styrelser og universitetsinstitutter pegede på Inge, da Danmark skulle sikres et historisk digitalt atlas over sin administrative inddeling. Det måtte slå en med forundring, at hun så let fik så mange til at trække på samme hammel. Det hørte til Inges sidste faglige glæder, at virkeliggørelsen af det store projekt ligger foran tidsplanen.

Også i arkiverne hviler store landvindinger på samvirke mellem mange mennesker. Men der er ingen tvivl om, at samvirkets succes i de ovennævnte og andre store opgaver ikke mindst skyldes Inges ledende og koordinerende hånd.

Inge Bundsgaard var i bedste forstand en målrettet, vedholdende og betydningsfuld brobygger.
Hun havde et solidt ståsted, som hun bl.a. udnyttede til at bygge faste forbindelser mellem Statens Arkiver og stads- og lokalarkiverne. Her kunne hun trække på sit kendskab og kontakter til den kommunale arkivverden, som hun havde holdt fast i fra sin tid i Herlev Kommunes arkiv. Inge Bundsgaard blev en slags ambassadør for Statens Arkiver og på bedste vis mestrede hun at formidle samarbejdet og bygge bro mellem de to eller måske flere lejre.

Samme fremsynede og brobyggende rolle har Inge haft for brugerne. I den sammenhæng var det ikke nok at sikre bedre betjening og bedre ydelser til de kendte brugere. Med stor idérigdom og energi har hun arbejdet for at gøre arkiverne synlige og interessante for nye brugergrupper.

Medarbejderne var hele tiden i centrum i Inges overvejelser og beslutninger. Det var af allerhøjeste vigtighed at interessere sig for medarbejdernes og kollegernes ve og vel! Hun nærede stor omsorg for alle, og selv i de seneste år, hvor hun kæmpede tappert mod sygdommen, havde hun overskud til at være den gode og menneskelige leder, som positivt kunne lytte og tage sig af sine medarbejderes og kollegaers problemer. Inges omsorg blev gengældt fra medarbejderne, som inderligt ønskede at lette byrden for hende.

Dømmekraft, mod og udholdenhed er lederegenskaber – og almene menneskelige egenskaber – som Inge stilfærdigt imponerede med. Udholdenheden taler for sig selv, for kollegaer og familien som har oplevet, hvordan hun gennem tre år klarede sine ansvarsfulde ledelsesopgaver trods kræftsygdommen. Havde man fulgt hende før, kunne man dog ikke nære tvivl om, hvor sejt hun holdt ud, når hun ville forandre noget.

Inge har i sit virke sat sig mange varige spor. Med Inge Bundsgaards død har den danske arkivverden mistet en stor og betydningsfuld brobygger mellem Statens Arkiver og den lokale arkivverden, mellem arkiverne og arkivbrugerne og ikke mindst mellem ledelsen og medarbejderne. Arkivchef Inge Bundsgaard vil blive savnet af såvel ledelse som medarbejdere, men hun vil forblive i vores tanker og minder!