[sitemap]

< Aktuelt  

  

Det nye magasin.

  

Militærhistorie - nyt lækkert tidsskrift

Interessen for 2. verdenskrig og militærhistorie er enorm. Den 27. august udkommer det første nummer af MILITÆRHISTORIE – Danmarks nye specialtidsskrift i lækkert design til folk med interesse for krudt og kugler.

Målgruppen for det nye tidsskrift er alle med interesse for dansk og international militærhistorie.

Det første nummer af magasinet kommer bl.a. til at handle om den tyske blitzkrig 1939-40, om Nelsons sejr ved Abuqir 1798 og den britiske elitestyrke Special Air Service. Desuden har Jakob Sørensen, museumsinspektør ved Frihedsmuseet, skrevet en spændende beretning om 9. april 1940 – det er historien om det første kombinerede land-, sø- og luftangreb i verdenshistorien.
Ligeledes kan man bl.a. opleve forfatteren og historikeren Antony Beevor give sine tips til dem, der vil gå i sporene efter invasionen i Normandiet 1944.

Udgiveren af tidsskriftet er forlaget Historiske Media i Lund, som bl.a. også udgiver bladet Alt om Historie i Danmark.

 

Militærhistorie >

 

Del på Facebook, digg, m.m.