[sitemap]

< Aktuelt  

  

  

Maritim prisopgave 2010

Ligger du inde med et spændende manuskript inden for maritimhistorisk forskning? 

Kontaktudvalget for dansk maritim historie og Samfundsforskning udskriver hvert andet år en prisopgave for at fremme forskningen i maritim historie i Danmark og for at gøre de yngre årgange interesseret i at blive medlemmer i interessekredsen for Maritim Kontakt.

Fagområdet dækker over maritimhistorisk forskning i bred forstand, inklusive samfundsforskning og marinarkæologi.

Forfatterne skal være bosat i Danmark. Forfattere med bopæl udenfor Danmark er også velkomne hvis deres afhandling omhandler et tema fra Det danske Riges historie. Maritim Kontakts Prisopgave sigter mod eksamensafhandlinger såvel som mod maritimhistoriske studier, der ikke er skrevet som eksamensafhandlinger. Der er frit temavalg, Kontaktudvalget forbeholder sig dog retten til at udskrive og foretrække specifikke emne. Opgavernes formelle stil skal så vidt som muligt følge de retningslinier, der gælder for artikler i Maritim Kontakt (se seneste nummer eller kontakt redaktøren).

Vinderafhandlingen publiceres af forlaget Maritim Kontakt. Kontaktudvalget tilstræber uddeling af en præmie fra en ekstern sponsor. Præmien kan bestå i publikationsstøtte. Forfattere til relevante afhandlinger kan selv tilmelde sig til konkurrencen. Det er også tilladt at indstille en forfatter til konkurrencen. Tilmelding henholdsvis indstilling sker ved indsendelse af et relevant manuskript til Maritim Kontakts redaktør.

 

Maritim Kontakt >

MERE
Find flere oplysninger om prisogvaen på Mariotim Kontakts website.

Del på Facebook, digg, m.m.