|
|
 |
|
|
Marinehistorisk
Selskabs nye hjemmeside..
|
|
|
|
Ny hjemmeside til Marinehistorisk Selskab/ Orlogsmuseets
venner
På den nye website kan man bl.a. hente
udvalgte numre af Marinehistorisk Tidsskrift
Marinehistorisk Selskab/Orlogsmuseets Venner
er et af Danmarks førende selskaber for formidling af dansk
og international maritim historie. Selskabet støtter
Orlogsmuseet i København og står bag udgivelsen af bladet
Marinehistorisk Tidsskrift og afholder hvert år en række
foredrag om maritime emner.
Marinehistorisk Selskab blev grundlagt i
1951. Blandt initiativtagerne var kommandør Fritz H. Kjølsen
og marinehistorikeren Jørgen H. Barfod. Søværnets
daværende chef, viceadmiral A. H. Vedel, viste stor interesse
for sagen og har også bistået ved selskabets tilblivelse.
Senere er Orlogsmuseets Venneselskab kommet til. Det var
nødvendigt for at støtte Orlogsmuseet, som var en selvejende
institution. Selskabet har hjulpet museet med at anskaffe
malerier og andre effekter, som museet ikke selv havde penge
til. For nogle år siden blev de to foreninger slået sammen
til et, da der var et stort sammenfald af medlemmer.
Foreningen har nu fået sig en hjemmeside,
der kan ses på www.marinehist.dk
Her kan man læse mere om foreningen, om Orlogsmuseets
Modelbyggerlaug og downloade udvalgte numre af Marinehistorisk
Tidsskrift. Der er også mulighed for at blive medlem af
foreningen via hjemmesiden.
|
|
|