|
|
 |
|
|
På kanaltur. Foto fra museets website. |
|
|
|
Frederik den Syvendes kanal har jubilæum
Den 13/7 1861 ankom Kong Frederik den
Syende til Løgstør for at navngive og indvie den nye kanal
ved Løgstør. Nu fejres jubilæet
Forinden havde 400 mand - med hakke, skovl
og spade gravet den 4,4 kilometer lange og 3 meter dybe
kanal. Det tog ca. 4 år, og repræsenterede i datiden en
præstation af hidtil usete dimensioner i Danmark.
Men det var ikke kun i 1861, at man kunne
vise noget af hidtil usete dimensioner. For historien om
Frederik den VII’s Kanal og dens unikke kultur- og
naturmiljø holder stadig vand. Den dag i dag er Frederik den
VII’s Kanal stadig et bygningsværk og et kulturmiljø af
hidtil usete dimensioner i Danmark.
Limfjordsmuseet markerer kanalens 150 års
jubilæum den 13 juli 2011 og påpeger, at kanalens
naturværdier nu får meget bedre vilkår. Limfjordsmuseet har
i samarbejde med Vesthimmerlands Kommune, Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Aage V. Jensens fonde
gennemført et naturplejeprojekt, der har til formål at
bevare og styrke den meget sjældne fauna, der eksisterer ved
kanalen. |
|
|