Udgravninger i Hoby

Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster startede udgravninger ved Hoby 14. juni.

Årets undersøgelse varer fire uger og foretages som en uddannelsesudgravning med deltagelse af arkæologistuderende fra Saxo-instituttet på Københavns Universitet.

Udgravningerne ved Hoby byder på en unik mulighed for at undersøge bebyggelse og kulturlandskab i tilknytning til en af Nordeuropas rigeste grave, fordi undersøgelserne vil kunne give os et indblik i de fysiske og rumlige rammer for et stormandsmiljø i tiden omkring Kristi fødsel.
Undersøgelsen ved Hoby indgår i forskningsprojektet ’Førkristne kultpladser’, hvis målsætning er at undersøge arkæologiske levn fra førkristne religiøse ritualer og anlæg på en række danske stormandskomplekser fra det 1. årtusinde e. Kr.

Bebyggelsen fra Hoby repræsenterer den ældste af projektets stormandsresidenser, og lokaliteten er central for beskrivelsen af religionens og stormandsgårdens strukturelle udvikling. Et helt central spørgsmål er, om vi i Hoby finder kultbygninger, som vi ser på de senere storgårde ved Gudme på Fyn og Tissø på Sjælland, eller om de netop er fraværende i den tidlige del af jernalderen?

Hoby er en af de klassiske arkæologiske lokaliteter i Danmark, og det er her Nordeuropas rigeste grav fra det 1. årh. e Kr. er fundet. Denne grav indeholdt blandt andet to romerske sølvbægre med scener fra Iliaden. Fundet af den rige romerske jernaldergrav skete i 1920 i forbindelse med et kloakarbejde.
Siden da er det lykkedes at finde den tilhørende bebyggelse til det rige gravfund. På bopladsområdet er der bevaret kulturlag med intakte gulvlag fra datidens bygninger. Ved mindre undersøgelser på bopladsen er der blandt andet påvist en hustomt, der kan følges i flere faser. I de uforstyrrede kulturlag er der også fundet et velbevaret materiale af dyreknogler og planterester – et materiale, der vil kunne bidrage til at belyse gårdens økonomi.