Landbrugsmuseet efterlyser historiske kirsebær
Et nyt projekt skal sikre bevarelsen af
lokale typer af kirsebær og formidle
deres kulturhistoriske anvendelse. Danmark har nogle af
verdens fineste kirsebærtyper.
Tidligere var netop kirsebær også en af de
vigtigste frugtarter herhjemme, men i dag er der kun en
håndfuld forskellige typer tilbage i de kommercielle
plantager.
Faktisk kender vi næsten intet til
oprindelige, historiske kirsebærsorter som for eksempel
Langeskov, Thorsager og Hadsundbær.
Det skal et nyt projekt ved Københavns Universitet og Dansk
Landbrugsmuseum, Gl. Estrup ændre på.
- Vi ved, at de fleste egne af Danmark før i tiden havde
hver deres kirsebær type. Men vi ved intet om, hvad de kan
og smager af, for
typerne er forsvundet, siger Torben Toldam-Andersen fra
Pometet. Han håber, at projektet vil få folk med kendskab
til ’oprindeligt’ eller vildt materiale i haver, hegn eller
skove til at kontakte Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup.
Det er især surkirsebær af ’Stevnsbær’
typen som er - og har været – vigtige i Danmark. - Men
”Stevnsbær” er mange ting. Faktisk er det en række lokal
typer, man i sin tid slog sammen, fordi det havde nogenlunde
samme egenskaber. Det er de her oprindelige typer, som vi
håber at få lokaliseret igen, siger Torben Toldam-Andersen.
De lokal typer og sortsnavne som tidligere blev anvendt var
bl.a. ’Langeskov’, ’Løvskal’, ’Skælskørbær’, ’Thorsager’,
’Hadsundbær’ og ’Heeringbær’. - Navnene afspejler i høj grad
deres lokale oprindelse, derfor håber vi også at få hjælp
derfra.
Siden 1980’erne er det imidlertid
’Stevnsbær’ klonerne ’Birgitte’ og ’Viki’ som er blevet
plantet. Det har betydet, at de ældre typer er forsvundet,
forklarer Torben Toldam-Andersen. Indsamling sker i august
måned. Træerne vil efterfølgende blive plantet ved Pometet
ved KU, der fungerer som en ’genbank’ for originale
frugtræer, Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup samt ved
Frederiksdal Gods på Lolland, der har specialiseret sig i
kirsebærvinsproduktion.
På Dansk Landbrugmuseum, Gl. Estrup vil man
efterfølgende bruge kirsebærrerne med et historisk,
gastronomisk perspektiv for øje. På Frederiksdal Gods vil
man afprøve dem i vinproduktionen. |
|
|