[sitemap]

< Aktuelt  

  

 

  

Klog kalender for kræsne kulturbrugere

Nu gør den nye webside Kulturklik.dk det meget nemmere at være museumsbruger. Websiden er museernes håndsrækning til det moderne, kulturbevidste publikum, der præcis ved, hvad de vil have

Søg – kombinér - og find netop din kulturoplevelse
Det er brugerne, der er i fokus, når museer, kunsthaller og oplevelsescentre i København og omegn i morgen lancerer den fælles webside kulturklik.dk.
Her kan man blandt meget andet indkredse og kryds-søge efter netop dén kulturoplevelse, der svarer til ens aktuelle behov – hvad enten man har lyst til at kombinere sin interesse for arkæologi, malerkunst eller design med fx. en frokost, børnefaciliteter eller en gåtur i det fri.

Det er godt 70 små og store kulturinstitutioner - fra Kunstindustrimuseet til Kronborg Slot – der er gået sammen om at præsentere Kulturklik, som primært henvender sig til de kulturinteresserede, der ønsker viden og inspiration til nye opdagelser i kulturens verden. Som kommunikationschef Lise Korsgaard fra Kulturklik siger:
”Kulturklik er en ny, brugervenlig og levende side til det moderne kulturpublikum, som ved, hvad de vil have. Vi ved, at 58 % af de museumsbesøgende i dag ikke nødvendigvis kommer på grund af museernes udstillinger, men lige så meget for at se, opleve og være på museet. For museerne har masser at tilbyde ud over deres faste samlinger, og det tager den nye kulturportal også højde for. Det er en ny måde at åbne op til museerne på.’

Den nye webside opdateres med det sidste nye fra kultur- og museumsverden, og udover det helt nye søgesystem vil Kulturklik også imødekomme brugernes behov for mere viden. Websiden leverer derfor også masser af nyheder, aktuelle interviews, dybtgående baggrundsartikler og inspirerende guides til nye kulturoplevelser.
Bestyrelsesformand for Museer i København og Omegn Frank Allan Rasmussen uddyber:
”Vi har stræbt mod at udvikle netop dét medie, der i fremtiden vil være det foretrukne for den bevidste kulturbruger. Det segment, der søger oplevelser med substans og dybde, der udfordrer intellektet.”

 

kulturklik.dk >

 

Kulturklik har også facebook-siden "Københavns Kloge Kulturkalender"

 

Del på Facebook, digg, m.m.