Kulturkik - nyt magasin om kulturoplevelser
Det nye magasin henvender sig til alle,
der vil vide mere om museer og andre udstillingssteder
Det første nummer af Kulturkik kom på gaden
22. august og bliver solgt til en pris af 49,- kroner på en
række museer i København. Det er nemlig foreningen
Kulturklik (tidligere Museer i København) der står bag det
nye magasin, som der sigter mod læsere, der gerne vil have
præsenteret og perspektiveret deres kulturoplevelser på en
forståelig og uhøjtidelig, men også skarp og intelligent
måde.
I det første nummer møder læserne blandt
andet Palle Skov Jensen. Ud over at være ejer af Jensen's
Bøfhuse landet over har erhvervsmanden også opbygget en
betragtelig samling af samtidskunst. Desuden ser en stor
featureartikel nærmere på tendensen til, at flere museer
inviterer til fest og koncert efter almindelig lukketid og
spørger om det er med til at udvande eller udvide museet som
kulturinstitution |
|
|