K.B. Hallen foreslås fredet

Beatles har sunget der, Josephine Baker har viftet med bananskørtet, Gøg og Gokke har klovnet - og nu foreslås stedet for det hele fredet. Det handler om K.B. hallen

Siden Kong Christian X den 22. april 1938 indviede hallen, som dengang var Europas største private sportsanlæg, har K.B. Hallen lagt arena til historiske sports- og kulturbegivenheder, som mange er rejst langt for at overvære. Nu foreslås hallen fredet for at sikre arkitekturen og de mange historier, der knytter sig til bygningen.

Et år efter at arkitekt Hans Hansens funktionalistiske mesterværk var indviet, tog landets ældste boldklub – Kjøbenhavns Boldklub - hallen og tilhørende anlæg i brug som hjemmebane for at "gøre drenge til mænd og mænd til drenge", som sloganet lød. Siden da er K.B. Hallen blevet et ikon både for arkitekter, sports- og kulturfolk og et pejlemærke i hovedstadens historie.

Historierne knytter sig ikke kun til sport- og kulturverdenen. Under 2. Verdenskrig og den tyske besættelse af Danmark blev K.B. Hallen efter flådens sænkning brugt til internering af flådens personel. Over hele hallen var der tre etagers køjesenge til flådens mænd.

I 1943 blev hallen udsat for nazistisk kontrasabotage. Hallen var samlingssted for jazzelskere og swingpjatters og dermed oplagt mål for scahlburtage. Eksplosionen ødelagde inventaret i K.B. Hallen, men betonkonstruktionen holdt. Hallen åbnede igen efter befrielsen, og efter besættelsen blev den renoverede hal i en kort periode brugt til at huse baltiske flygtninge.
 
K.B. Hallen er opført i funktionalistisk stil med en rig og markant farvesætning. Samspillet mellem de dristige betonkonstruktioner med de røde understøttende søjler, de udkragede kasser og facadens lysende blå med logoet udskåret i betonen skaber en inciterende og markant arkitektur. Bygningen er indvendig udstyret med lamper designet af Poul Henningsen og har i festsalen et markant vægmaleri af maleren Sikker Hansen.