Idékonkurrence om skærm til Jellingstenene
Runestenene i Jelling slår revner. En
åben idékonkurrence skal give bud på en beskyttende
klimaskærm eller bygning, som ikke ødelægger oplevelsen og
de historiske omgivelser.
De berømte runesten i Jelling, som både er
danmarkshistorie og på UNESCO’s liste over verdensarv, er i
dårlig tilstand.
Derfor har Kulturarvsstyrelsen i samarbejde
med Nationalmuseet og Akademisk Arkitektforening udskrevet
en åben idékonkurrence, som handler om at beskytte de to
runesten, der indgår i et af Danmarks vigtigste
kulturarvsmindesmærker: Jelling-monumentet.
Stoppe forfald Runestenene er desværre under
nedbrydning bl.a. på grund af det danske vejrlig, og der
skal gøres noget nu for at stoppe nedbrydningen.
Planen er at bygge en klimaskærm og eller
bygning op omkring stenene, dér hvor de står, således at
klimaet fremover konstant kan kontrolleres og styres.
Svær opgave
Runestenene skal fortsat kunne ses, og
brugen af Jelling Kirke skal uhindret kunne fortsætte.
"Opgaven rummer derfor store udfordringer af historisk,
landskabelig, arkitektonisk og designmæssig karakter. Det er
vores håb, at konkurrencen giver det rigtige forslag til
løsning af den svære opgave," siger formand for
dommerkomiteen, Kulturarvsstyrelsens direktør Steen Hvass.
Åben for alle
Konkurrencen er åben for alle, og tilgangen
kan f.eks. være af kunstnerisk, arkitektonisk og
landskabelig art. |
|
|