|
|
 |
|
|
Opret en konto og log ind på byhistorier.dk for at
fortælle DIN historie fra København i dag.
|
|
|
|
Fortæl din københavnerhistorie
Fortæl i ord og billeder om din bydel år
2009. Sådan lyder opfordringen fra de københavnske
lokalarkiver og Stadsarkivet.
Med de indsamlede historier ønsker
arkiverne at få et billede af Københavns forskellige bydele
fortalt af dem, der lever og færdes her. Derfor opfordres
københavnerne til at fortælle om livet på gader og i gårde,
på pladser og i parker, i café- og værtshusmiljøet, om byens
lyde og lugte, trafik og forretninger, kulturmøder, lokale
begivenheder som demonstrationer og gadefester. Det er kun
fantasien, der sætter grænsen.
Københavnerne vil gennem deres historier
skabe et nutidsbillede af deres bydele, arkiverne vil få
personlige fortællinger, der kan supplere pressens historier
og de offentlige myndigheders virksomhed. Arkiverne er
derfor interesseret i alt, fra ord til billeder og filmklip,
der kan dokumentere livet i hovedstaden år 2009 set gennem
beboernes egen optik.
|
|
|