Pris til studenteropgave om koleraen

Ditte Wonsyld, historiestuderende ved Københavns Universitet, har undersøgt indsatsen mod koleraepidemien i København i 1853. Det har nu indbragt hende Dansk Medicinsk-historisk Selskabs Studenterpris på 10.000 kr.

I midten af juni 1853 udbrød der kolera i Nyboder i København. I løbet af få måneder bevægede sygdommen sig hen over det meste af byen, og da epidemien ebbede ud i oktober var flere end 4000 københavnere døde. Imidlertid er det ikke antallet af døde, der gør denne koleraepidemi til en vigtig begivenhed i dansk medicinhistorie, men derimod de omfattende foranstaltninger, der fra myndighederne og private organisationers side blev sat i værk for at bremse koleraens hærgen. Der blev oprettet nødhospitaler. Befolkningens adfærd blev overvåget og kontrolleret for at forebygge nye sygdomsudbrud. Der blev trukket hårdt på det unge folkestyres bureaukrati. Befolkningen blev informeret om sundhedsfremmende adfærd. Og private organisationer viste deres evne til at yde en koordineret indsats. Koleraepidemien i 1853 er på mange måder første gang man kan se det moderne samfund sætte ind overfor en akut trussel mod folkesundheden.

Denne spændende historie har historiestuderende Ditte Wonsyld fra Saxo-Instituttet på Københanvs Universitet sat sig for at se nærmere på. I det enorme materiale har Ditte Wonsyld valgt at fokusere på forholdet mellem den måde datidens læger forstod koleraens smitteveje på, og de forebyggende tiltag, der blev gjort. I midten af 1800-tallet var lægerne delt mellem miasmatikere, der mente at sygdomme opstod på grund af skadelige dampe og stoffer i luften, og contagionisterne, der mente at sygdomme blev overført fra menneske til menneske. De to retninger førte til meget forskellige syn på sygdomsforebyggelse, og det kan aflæses i holdningen til koleraepidemien. Samtidig blev det i løbet af epidemien klart for lægerne, at hverken miasmatikere eller contagionister til fulde kunne forklare koleraens forløb.

På den måde havde samtiden meget at lære af koleraepidemien, og den fik da også på nogle punkter markante følger, fx med opførelsen af Københavns Kommunehospital, der stod færdig i 1863. Men på andre områder fik lægernes anbefalinger til centraladministrationen ikke stor effekt, hvilket siger noget om magtforholdet mellem lægestanden og administrationen på det tidspunkt.