|
|
 |
|
|
Den "indesneede" bunker på Langelandsfort |
|
|
|
Koldkrigsmuseet er sneet ude!
Koldkrigsmuseum Langelandsfort er sneet
ude! Bogstavelig talt. Og det har sat en stopper for
vinterferieplanerne
Der er kommet så meget sne på Sydlangeland,
så det simpelthen ikke er muligt at komme ned i alle de
underjordiske bunkers på Fortet.
Det er ærgerligt, for på museet havde man
glædet sig til at holde åbent i skolernes vinterferie i uge
7 og 8. Først var planen at holde hele Koldkrigsmuseum
Langelandsfort åbent med minestrygeren Askø i sit
vandbassin. Den gik ikke, for vandet var ved at fryse til
is. Så var der heldigvis U-båden Springeren. Nej, det gik
heller ikke, for der er så meget sne rundt om den.
Heldigvis er der en konstant temperatur på
cirka 10 grader året rundt i de underjordiske anlæg, så den
var helt fin. Men nej, alligevel heller ikke – for
nedgangene blev fyldt med sne, så man hverken kunne komme op
eller ned ad trapperne.
Det sidste desperate forsøg på at holde
Koldkrigsmuseum Langelandfort åbent var: Kom og stå på ski i
det smukke landskab. Men ak. Med det sidste snevejr er også
parkeringspladsen blevet ufremkommelig.
Så nu må museet desværre helt aflyse at
holde åbent i vinterferien. Og på Koldkrigsmuseet krydser de
nu fingre for, at sneen er borte, når der skal åbnes for
sæsonen d. 29. marts. 2010.
|