Historikere blogger om Koldkrigshistorie

Fire unge historikere vil i de kommende måneder diskutere Den Kolde Krig med læserne på Videnskab.dk. En historiker forklarer, hvorfor koldkrigshistorie vækker så meget debat.

Den Kolde Krig er et varmt emne. Blekingegadebanden, PET kommissionen og sagen mellem Jørgen Dragsdahl og Bent Jensen vækker stor debat blandt historikere, politikere og helt almindelige danskere.

Nu kan hr. og fru Jensen i de kommende måneder diskutere Den Kolde Krig med fire unge historikere på netmediet Videnskab.dk.
Historikerne er henholdsvis Thomas Friis Nielsen fra Syddansk Universitet, Anne-Mette Anker-Hansen fra Center for Koldkrigsforskning, Iben Bjørnsson fra Københavns Universitet og Peer Henrik Hansen fra Koldkrigsmuseum Langelandsfort. Alle fire har specialiseret sig i Koldkrigshistorie og brænder for at formidle.
 

De første indlæg fra forskerne har allerede resulteret i en del kommentarer fra læsernes side. Peer Henrik Hansen forklarer, hvorfor Den Kolde Krig stadig er et hot emne 20 år efter Murens Fald:
»Den Kolde Krig er stadig et politisk emne i dag, fordi det var hjerteblod for folk dengang. Var Den Kolde Krig gået hen og var blevet varm, så havde det handlet om vores overlevelse, samfundets fremtid, og hvilke værdier vi skulle hylde.«
Den nuværende i forskningen i Koldkrigshistorie minder, ifølge historikeren, om de første år efter Besættelsen. Her havde historikerne endnu ikke nået at prikke hul på de mange myter, som florerede. Derfor var besættelsestidens historie i mange år et særdeles eksplosivt diskussionsemne.

I dag fylder besættelsestiden knapt så meget i den politiske debat. Til gengæld lever myterne om Den Kolde Krig i bedste velgående. For eksempel er der den om, at danske kommunister planlagde et statskup. Den myte har historieforskningen endnu ikke helt kunnet afmontere.  Historikerne har derfor et stort men også vigtigt arbejde liggende foran sig, siger Peer Henrik Hansen, som påpeger, at koldkrigsforskningen indtil nu mest har handlet om de store politiske linjer.

Efter hans mening mangler der forskning i, hvordan ’krigen’ påvirkede resten af det danske samfund. På B&W har man for eksempel fundet en hjemmelavet pistol, der har tilhørt nogle af medarbejderne, som havde planlagt at likvidere nogle af deres kommunistiske kollegaer. Men der findes endnu ikke forskning, der dokumenterer pistolens historie. Peer Henrik Hansen forklarer at mere forskning vil hjælpe os til at få afklaring og komme videre. »Jo mere vi ved om vores nære fortid, des lettere bliver det for os at kigge fremad.«

Man kan også høre mere om bloggen i P1-programmet ’Alle Tiders Historie’ søndag kl. ni eller torsdag kl. 16.00.