|
|
 |
|
|
Det er spændende at være nede i museets u-båd!
(Foto: Museum Langelandsfort) |
|
|
|
Stor interesse for Den Kolde Krig
Koldkrigsmuseum Langelandsfort har igen
i år sat publikumsrekord med et besøgstal på 34.231
besøgende. Den egentlige sæson er slut for 2009, men der
kommer stadig forudanmeldte grupper. Det er tydeligt, at der
er en stigende interesse for Den kolde Krig.
Langelandsfortet blev opført i begyndelsen
af 1950-erne for at kunne overvåge udsejlingen fra
Østersøen, og det var her, der blev opserveret russiske
fragtskibe, som skulle have sejlet missiler til Cuba.
Koldkrigsmuseum Langelandsfort har netop
fået en bevilling på knapt 7 mill. kr. fra Feriefonden, og
der vil ske en stor og spændende udbygning af
udstillingerne. I 2010 vil der derfor være mange nye ting at
se og opleve, blandt andet kommer der en stor udstilling om
Stasi.
Til nu har kun en enkelt af de store 150 mm
kanonstillinger været åbne for publikum, men i løbet af de
næste par år vil der komme udstillinger i de tre andre
kanonstillinger. I kanonstilling to kommer der udstilling om
den fysiske krig og militær efterretning og agentvirksomhed.
I kanon tre behandles den ideologiske krig og propaganda og
i kanon fire vises det, hvordan den kolde krig påvirkede
kulturliv og dagligdag.
Et andet helt nyt tiltag er det, at der
bliver oprettet et digitalt dokumentationscenter, så
publikum kan undersøge forskellige aspekter af Den kolde
Krig såvel hjemme som ved et besøg på Fortet.
|
|
|