|
|
 |
|
|
Køge Byarkivs nye website |
|
|
|
Ny website til Køge-arkiverne
De fire Lokalhistoriske Arkiver i Køge
Kommune har fået nyt logo, og en ny, fælles hjemmeside. Det
nye logo og hjemmesiden markerer en milepæl for Køge
Arkiverne, der nu fremstår som en samlet enhed.
Det nye logo symboliserer samarbejdet
mellem de fire arkiver i Køge Kommune. Lige som Køge Å
strømmer på tværs af hele Køge Kommune, dækker de fire
arkiver også tilsammen hele kommunen. Det er således fire
individuelle arkiver, og samtidig én stor arkivfamilie, der
bærer i samlet flok. De fire strømme løber da også sammen
til sidst og bliver til én stærk strøm.
Samtidig med at det nye logo tages i brug,
har lokalarkiverne i Køge Kommune også grebet lejligheden
til at få samlet fire hjemmesider til én fælles hjemmeside.
Herfra er der adgang til alle fire arkiver. Køge Arkiverne
omfatter Køge Byhistoriske Arkiv, Lokalhistorisk Arkiv for
Herfølge-Sædder Sogne, Skovbo Lokalhistoriske Arkiv samt
Højelse Sognearkiv. Tidligere havde hvert arkiv sin egen
hjemmeside, men med den nye side markerer arkiverne nu
samhørigheden.
På hjemmesiden findes informationer om alle
arkiverne og deres samlinger. Der er adresser, åbningstider,
billeder, film og en lang række andre spændende materialer,
som man kan gå på opdagelse i. Der bliver hele tiden
tilføjet nye billeder.
Det letter hverdagen for arkivernes mange brugere, som hver
eneste dag besøger hjemmesiden og søger efter informationer.
Det foregår nemlig ofte på tværs af arkivgrænserne. Det
letter også arbejdet og koordineringen af indholdet internt
i arkiverne.
|
|
|