[sitemap]

< Aktuelt  

  

Køge Museum

  

Køge museum har haft jubilæum

Køge Museum har holdt 100 års fest i den gamle købmandsgård

Køge Museum blev oprettet i 1896, som Sjællands første provinsmuseum. Museet havde oprindelig til huse på Elisevej (nu Bjerggadevej 22) i en dengang nyopført bygning, der var bygget til det formål at være hjemsted for Køge Museum og havde været det fra 1898. I den bygning fik museet råderet over 1. sal, mens folkebiblioteket fik stueetagen.

Selve udstillingerne blev åbnet for publikum fra sommeren 1900. Men allerede 9 år efter var pladsen blevet for trang på Elisevej, så pga. af pladsmangel og en afsides beliggenhed solgte bestyrelsen bygningen i 1909 og købte i stedet byens gamle fattighus – Spindehuset – i Nørregade 4. Bygningen var oprindelig bygget som købmandsgård, men var nu ejet af byen og var under afvikling. Herefter foregik der i perioden 1909-1911 en ombygning og restaurering af Nørregade 4. Folkebiblioteket fik underetagen af hovedhuset, museets udstillinger kom i overetagen af hovedhuset og en del af sidelængen blev kustodebolig for den nyansatte kustode, Jørgen Larsen, og hans familie. Fredag den 30. juni 1911 blev Museumsgården, som den blev kaldt, indviet med Køge Museum og folkebiblioteket og folk strømmede til udstillingerne.

Ved indvielsen dengang var der, som til jubilæet, også mennesker i egnsdragter og taler, idet 20 piger i dragter fra Hedebo og Stevns var mødt op til indvielsen.

 

Køge Museum >

 

Del på Facebook, digg, m.m.