[sitemap]

< Aktuelt  

  

Karen Brahe. (Stik fra Wikipedia)

  

Karen Brahes bibliotek flyttet til Roskilde

Siden 1907 har Landsarkivet for Fyn haft Karen Brahes Bibliotek deponeret. Samlingens ejer Roskilde Kloster, Den Skeel-Juel-Brahe´ske Stiftelse, har nu valgt at overføresamlingen til Roskilde Bibliotek.

Den dynamiske fynske adelskvinde Karen Brahe (1657-1736) havde i 1716 stiftet Odense adelige Jomfrukoster, som et bosted for ugifte danske kvinder af adelsstand. Hun donerede i samme forbindelse sit private bibliotek til Jomfrukloster, så stedets frøkener kunne have glæde af håndskrifterne og bøgerne. Der fulgte også midler med til vedligeholdelse og udvidelse. I slutningen af 1800-tallet var forholdene for bibliotekssamlingen i Jomfruklostret dog blevet for utilfredsstillende og samlingen var i fare. Specielt frygtede man følgerne i tilfælde af brand. Det blev rettet en henvendelse til arkivvæsenet om at få samlingen deponeret på Provinsarkivet i Odense, som var blevet oprettet i 1893 (fra 1907 Landsarkivet for Fyn).

Karen Brahens Bibliotek består af en håndskriftsamling med ca. 1100 titler og en bogsamling på ca. 3500 titler. Der er tale om den eneste danske adelige bogsamling fra 16-1700 tallet, der er bevaret næsten intakt og samlingen indeholder mange sjældenheder og adskillige unika. Der er primært tale om teologiske og historiske værker fra tiden før 1736, men spredningen er betydelig fra lægebøger til brugsbøger om kogekunst og havebrug. Fundamentet i Karen Brahes Bibliotek udgøres af hendes slægtning Anna Gøyes samling på ca. 1000 bind, som hun arvede i 1681.

 

Statens Arkiver >

 
 

Del på Facebook, digg, m.m.