Kulturjagt i Høje Taastrup
I www.kulturjagt.htk.dk er en ny
netportal, hvor elever fra Høje-Taastrup formidler kommunens
historie.
Siden september 2008 har 7. til 10 klasserne
skrevet Høje-Taastrup Kommunes historie. På kryds og tværs
bliver fortællingerne om oldtidens jernalderbønder koblet
til mennesker i industriens tidsalder. Eleverne ser også på
konsekvenserne af de krige Høje Taastrupsborgere gennem
historien har været involveret i - såsom Taastrupfreden i
1658, som blev til Roskildefreden. Fra 24. marts kan elevernes
bud på historien ses på www.kulturjagt.htk.dk, hvor der
indgår nye formidlingsformer som gps.
Inspektører og arkivarer fra Kroppedal
Museum understøtter eleverne med faglig viden og ekspertise.
Museumsinspektør Lene Skodborg er projektleder på
Kulturjagt.dk. Hun har også deltaget i udviklingen af
www.kulturjagt.dk for Gentofte Kommune. Her kan man smugkigge
og se et bud på digital historieformidling. Høje-Taastrups
elever giver et meget anderledes bud.
Modelforsøget er økonomisk støttet af
Børnekulturens netværk under overskriften ”Børnekultur i
kommunen – nye veje og metoder i arbejdet med børn, kultur
og fritid”, samt Høje-Taastrup Kommune og Kroppedal Museum.
Vi samarbejder også med Albertlund Kommune, hvis skoler vil
formidle kommunens steder og historier i film og på anden
vis.
|
|
|