[sitemap]

< Aktuelt  

  

Smykket, der for alvor satte Endelave på landkortet.

  

Endelave har fået en skibssætning

Undersøgelser startet i 2010 har godtgjort, at en samling store sten på Endelaves nordspids ”Øvre” er en skibssætning fra vikingetiden.

Det var Horsens museum, der i juli 2010 foretog en lille undersøgelse af området, som rummer 78 sten, de rumiddelbart godt kan se ud som om, de ligger lidt spredt. Under undersøgelsen fandt man spor af en fornem kvindebegravelse, som kunne dateres til ca. år 860 e.Kr. Da skibssætninger normalt rejses over begravelser, anser arkæologerne det nu for så godt som sikkert, at der er tale om en - eller måske endda flere - skibssætninger.

Dermed har Endelave fået et sjældent oldtidsminde. I hele Jylland findes kun 3:
Lindholm Høje ved Nørre Sundby, Jelling og Bække, 40 km vest for Fredericia.

Fund af vikingesmykker er det sikre bevis for skibssætningens datering.
De store sten sættes ind i en vikingesammenhæng, dets religion og det levede liv.

Det nu konserverede spænde kan også ramme Endelave ind i en konkret og spændende tid med kontrol over Kattegat-imperiets mange vande samt med adskillelige vikingehære på togt til både England og helt ned til Middelhavet.
Også Endelave-vikingernes mere lokale relationer til både Samsø-vikinger og til vikingerne i Horsens er et fremtidigt forskningstema

 

Horsens Museum >
Horsensleksikon >

 
 

Del på Facebook, digg, m.m.