|
|
 |
|
|
|
|
|
Billedet er lånt fra
Kulturarvsstyrelsens website |
|
|
|
Etnologisk undersøgelse af Håndværkerbyen
Ny undersøgelse af Håndværkerbyen i
Valby skal fortælle, hvordan virksomhedsdriften og miljøet
rent faktisk foregik.
Københavns museum igangsætter nu en
etnologisk undersøgelse af håndværkerbyen i Valby. Byen som
blev anlagt i halvtredserne, er et af landets første
eksempler på et planlagt ”industridistrikt” for mindre
virksomheder. Det blev bygget med støtte fra "Marshall-hjælpen"
især for at skaffe bedre lokaler til de håndværksmestre og
mindre industrier, som var i fare for at blive udsaneret fra
det indre København og brokvarterene.
Samtidig var ideen med byen, at de små,
karakteristiske fabriksbygninger skulle gøre produktionen
mere effektiv. Det at håndværkerne arbejdede side om side
skulle skabe bedre muligheder for samarbejde og netværk.
Men vi ved bare ikke meget om, hvordan forholdet mellem
virksomhederne rent faktisk udviklede sig i Håndværkerbyen,
og derfor er der behov for at dokumentere områdets særlige
karakter. Når vi ved mere om bebyggelsens historiske rødder
vil områdets identitet også blive styrket.
Projektet støttes af Kulturarvsstyrelsen - hele nyheden kan
læses på deres website. |
|
|