A.P. Møller fonden giver 2,5 mio. til Gl. Estrup

Gennem de seneste otte år har Gammel Estrup - Herregårdsmuseet renoveret og restaureret herregårdens ydre linjer for 37 mio. kr. Efter de omfattende arbejder på bygningens ydre, er turen nu kommet til at udvikle museets udstillingsarealer. 

Hertil har A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond
til almene Formaal betænkt Gammel Estrup – Herregårdsmuseet med 2,5 mio. kr.
Visioner, udvikling og aktivitet er essentielle for alle kulturinstitutioner. Det er vigtigt at være i trit med – eller lidt foran – samfundsudviklingen og hele tiden arbejde for at give museets brugere en god og lærerig oplevelse med hjem. ”Styrken ved et interiørmuseum som Gammel Estrup er indlevelsen i ”det levede liv”, som publikum kan opleve, når de besøger stedet”, fortæller museumsdirektør Britta Andersen. ”For at fastholde de besøgendes indlevelse og interesse i kulturhistorien er en udvikling af Gammel Estrups interiører og formidling afgørende. Derfor er vi gået i gang med at virkeliggøre en fornyelsesplan for hvert enkelt udstillingsrum på slottet, og Nationalmuseets konserveringseksperter har sammen med museets faglige medarbejdere været inddraget i arbejdet med at genskabe hvert enkelt rums identitet i forhold til de relevante tidsperioder”.

En realisering af den samlede fornyelsesplan beløber sig til knap 6,5 mio.kr., og
museets direktør er ovenud lykkelig for, at A.P. Møller Fonden har valgt at betænke
Gammel Estrup med en så stor andel af det samlede beløb. ”Det er et meget stort
projekt, vi står over for, og den generøse bevilling kommer bl.a. til at kunne dække
omkostningerne til en nyformidling af store dele af museets første sal – beletagen –
som var herskabets fornemmeste etage i 1700-tallet”, fortæller museumsdirektøren.”Således vil museet i nær fremtid kunne give de besøgende et indblik i den pragt, der udfoldede sig på en af landets rigeste herregårde i 1700-tallet”. Projektet påbegyndes i foråret 2009 og forventes at løbe over tre faser, så arbejdet kan gennemføres uden væsentlig ulemper for museets besøgende. Det er tanken, at arbejdet, der involverer konservatorer og restaureringshåndværkere, skal kunne følges løbende af de besøgende, og museet vil naturligvis holde medierne løbende informeret om, hvordan arbejdet skrider frem, så også de, der ikke kommer dagligt.