|
|
 |
|
|
Polakhuset, Billedet er lånt fra museets website. |
|
|
|
Polakhuset renoveres
Polakhuset er den eneste af de
oprindelige arbejderboliger på Gl. Estrup, der er tilbage.
Huset hedder sådan, fordi der i perioder har boet polske
landarbejderfamilier i huset. Nu kan det snart genopleves
som led i museets formidling
Siden 1950’erne har huset stået ubeboet og
det har været anvendt som lagerrum. I dag er Polakhuset
under renovering, og det føres tilbage til sit oprindelige
udseende omkring 1915.
Fra påske 2010 kan huset opleves på ny.
Der er to lejligheder; den ene indrettes
som en museumslejlighed med haveanlæg, udendørs das og så
videre. En typisk bolig for en landarbejderfamilie anno
1930.
Den anden lejlighed indrettes som en aktiv
formidlingslejlighed – indrette som en landarbejderbolig i
1930, men som kan og må benyttes af museets gæster. Her vil
der også være skiftende udstillinger og landarbejderne samt
om den fremmede arbejdskraft, der gennem tiderne har været
en del af landbrugets historie – herunder polakkerne.
Polakhuset har stået tomt siden 1950'erne.
Men engang var her liv: ”En karklud blev vredet op og hængt
til tørre, et par kopper sat på bordet til en stille tår øl,
når ungerne var lagt i seng, et hakkejern i køkkenhaven,
misse mod det første dagslys, finde arbejdstøjet fra i går
der hænger på stolen og ud til morgenmalkningen i
herregårdsstalden, sparke til en sommertør jordknold,
varmeflimmer over engen…” denne stemning vil vi gerne
genoplive.
Pengene til selve restaureringen af
Polakhuset sker for Landbrugsmuseets egen
vedligeholdelseskonto. Til indretningen er der blevet søgt
midler hos 3Fs Medie og Kulturfond samt LOs Kultur og
Projektpulje. Professor Henning Salling Olesen fra RUC
har også indsamlet penge. Henning Salling Olesen er født i
Polakhuset, der er opført cirka 1915 i røde mursten og med
paptag.
Dansk Landbrugsmuseum overtog huset i 1995
sammen med erhvervelsen af en del af godsets tidligere
jordtilliggende. Indtil slutningen af 1990 var det planen,
at huset skulle rives ned. I 1998 skrev cand. mag. Birthe
Brandt Jensen en artikel i museets årbog om de polske
landarbejdere på Gl. Estrup og Djursland. Museet begyndte i
år 2000 at arbejde med de første planer for, at huset skulle
bevares som en mere ydmyg del af godset Gl. Estrups
historie.
I 2001-2002 kom museumsdirektør Peter Bavnshøj i kontakt med
professor Henning Salling Olesen, der er født i huset i
1946. Henning Salling Olesens forældre var landarbejdere på
Gl. Estrup. I 2003 begyndte Dansk Landbrugsmuseum at
udarbejde konkrete planer for husets restaurering og
indretning som et museum for de laveste sociale lag i
landbokulturen – landarbejderne, de fremmede osv. |
|
|