|
|
 |
|
|
Et rigtig klassisk firser-køkken fra en tidligere
udstilling. |
|
|
|
Det moderne køkken skal på museum
Dansk Landbrugsmuseum arbejder i
øjeblikket på en udstilling om det moderne danske køkken og
om dansk madkultur fra 1950’erne til i dag. Hvis du er i
gang med at kassere et nyere køkken kan du måske hjælpe
museet
Har du netop købt hus og skal have nyt
køkken, eller er du i gang med at køkkenrenovere dit hus fra
1980’erne eller 1990’erne, så kan dit gamle køkken måske
komme til ære og værdighed igen på Dansk Landbrugsmuseum. Vi
har nemlig brug for det.
Hvis du står med et køkken, som skal smides
ud, men som egentlig er godt nok, så kan det være, at Dansk
Landbrugsmuseum meget gerne vil overtage det. Eneste krav
fra vores side er, at køkkenet er fra 1980’erne eller
1990’erne. Vi har i forvejen køkkener fra 1950’erne,
1960’erne og 1970’erne. Skulle der dog være nogle af
læserne, der er i besiddelse af et køkken fra disse årtier,
og som er i bedre stand end museets, ja så er vi faktisk
også interesseret i køkkener fra disse perioder.
Dansk Landbrugsmuseum mangler også
tidstypiske genstande fra husholdningen fra de enkelte
årtier, både maskiner og redskaber.
Eksempelvis følgende fra 1950’erne:
– spisestel, bestik, opbevaringsskåle, gryder, potter og
pander, brødskærer, køkkenmaskiner og meget andet.
Opskriftsbøger og reklamer fra årtiet er meget velkomne og
skulle der være nogle, der har rationeringsmærker, vil det
også have stor interesse.
Ideen er, at vores 1950’er køkken skal
klædes pænt på, så det kan fremstå som et repræsentativt
køkken.
Det samme gælder for årtierne 1960’erne, 1970’erne,
1980’erne, 1990’erne samt 2000’erne. Men et køkken uden
husmoder går ikke, så derfor efterlyses også
beklædningsgenstande, der viser, hvordan husmoderen var
klædt på, når der blev arbejdet i køkkenet. Det kan være
hverdagskjoler, kitler, forklæder, tørklæder eller andet,
som er tidstypisk for perioden. |
|
|