|
|
 |
|
|
Otilie Olsen var husjomfru på Gammel Estrup fra
1918-1924 |
|
|
|
Gammel Estrup i storstilet projekt om dansk madkultur
Et Gammel Estrup – Herregårdsmuseet
samarbejder med både museer, restauratører og
brancheorganisationer i det storstilede projekt ”En bid af
historien”. Gammel Estrups bidrag til projektet centrerer
sig om den danske madkultur for 100 år siden,
For 100 år siden boede husjomfruen Otilie på Gammel Estrup,
hvor hun stod for madlavningen til herskabet i det store
herregårdskøkken. Her blev stegt, kogt og bagt til den helt
store guldmedalje til den store husholdning. Alt blev
tilberedt på et stort støbejernskomfur, som man hele tiden
skulle fodre med brænde for at holde gang i både kogeplader
og ovn.
Otilie var ansat på Gammel Estrup i en
årrække i begyndelsen af 1900-tallet. Hun var en rigtig
dygtig husjomfru, der kunne lave alskens dejlig lækker mad,
men selvom hun formentlig kunne opskrifterne udenad, skrev
hun alligevel alle sine opskrifter ned. ”Det var rigtig
heldigt, for de håndskrevne notater, har vi stadig i dag, og
vi har derfor en udførlig beskrivelse af, hvad der blev
spist og drukket på herregården for 100 år siden. Derfor kan
vi også give de besøgende en helt autentisk madoplevelse,
når de besøger køkkenet i dag”, siger Marie Andersen,
museumsinspektør på Gammel Estrup – Herregårdsmuseet.
Projektet ”En bid af historien” er et
samarbejde mellem Kulturarvstyrelsen, museer, restaurationer
og brancheorganisationer. I samarbejdet deler de forskellige
deltagende institutioner viden og erfaringer, og samarbejdet
har til formål at udvikle koncepter indenfor dansk
madkultur, som både indeholder et historisk, et smags- og et
forretningsmæssigt aspekt.
”Det er et rigtig vigtigt projekt for os at
være med i. Vi har jo en masse gode historier, men vi er
ikke altid så gode til at tjene penge på dem.
Restaurationsbranchen er gode til at drive forretning, men
har måske ikke
altid historien og hele oplevelsen omkring maden med. Her
kan vi virkelig
lære noget af hinanden”, siger Britta Andersen,
museumsdirektør på
Gammel Estrup – Herregårdsmuseet. |
|
|