Så er Møntmestergården åbnet!

Møntmestergården er et pragtfuldt hus med en fantastisk historie. Tirsdag 16. juni kl 14 åbnede Hendes Majestæt Dronningen bygningen, efter at Den Gamle By har brugt godt 10 år og 60 mio kr på dette enestående projekt, som sandsynligvis er det mest radikale af sin art i Danmark nogensinde.

Siden midten af 1990erne har Den Gamle By arbejdet på at genopføre Møntmestergården, der oprindelig blev opført i 1683 i Borgergade i København. Dengang i 1990erne gav kun få projektet en chance, og det var heller ikke alle, der mente, at det var en rigtig måde at bevare bygningskultur.

Men nu står den der. Voluminøs, anderledes og betagende. 100 år efter at museets stifter Peter Holm for første gang slog dørene op til Borgmestergården - det første hus i Den Gamle By.
Og akkurat som Peter Holm for 100 år siden var ved at revne af stolthed over at kunne åbne Borgmestergården, er folkene i Den gamle By i dag overmåde stolte over at kunne åbne Møntmestergården. Dermed mener museet nemlig, at man sætter kronen på det værk, skabelsen af Den Gamle By, som Peter Holm så visionært påbegyndte i 1909 med at vise hele miljøer mere end enkelte genstande.
Undervejs har Den Gamle By erhvervet enestående viden om bygningskultur og arkitektur i hovedstaden under enevælden og samtidig opnået håndværksmæssige erfaringer med teknikker for udsmykning og dekoration, som i dag stort set er forsvundet.

Når Den Gamle Bys publikum fra 17. juni kan gå ind ad hoveddøren i Møntmestergården vil de opleve en hel verden i buldrende barok og elegant rokoko. Publikum får adgang til 2000 kvm fordelt på tre etager og 25 rum, som alle fortæller om en livsstil og en forestillingsverden, der ligger fjernt fra vores, men som vi i dag ikke kan undgå at betages af.

Førstesalen, som er den fineste, er en herskabelig bolig, hvor de besøgende træder ind i året 1768. Lejligheden er på det tidspunkt nyindrettet og helt moderne, og publikum kan besøge de fine sale, kontoret, køkkenet, opholdsstuen, sovekamrene og sågar herrens parykkammer. I fruens kabinet kan man være heldig at møde husets frue, som måske lufter sine bekymringer i forbindelse med datterens snarlige bryllup med en købmand fra Hamborg, eller hvisker om den unge kong Christian VIIs seneste udskejelser med Støvlet-Cathrine.

Stueetagen er et udstyrsstykke i buldrende barok med flyvende fugle på loftet og farvestrålende landskaber på væggene, og i kælderen er der – naturligvis – et værtshus, Winekes Kælder. I dette stemningsfulde 1700tals miljø kan man over en kop kaffe eller et krus fadøl glædes over, at der i 16-1700tallet fandtes mennesker med vilje og evne til at opføre så prægtigt et hus som Møntmestergården.

I Den Gamle By kunne man godt forestille sig, at barok og rokoko i de kommende år vil blive en stærk inspirationskilde for danskere, der skal dekorere og indrette deres bolig. Det er måske allerede på vej, for det er tydeligt, at afdæmpetheden og de douche farver er på retur til fordel for pang-farver og markante mønstre. Og når man så har oplevet håndværkernes arbejde med at male farvestrålende fugle på blå lofter, søjler på væggene, utrolige gobeliner, skabelondekoration i skrappe farver, marmoreringer, kineserier og ikke mindst trykning af tapeter, som man gjorde det i midten af 1700tallet, ja så bliver man fascineret.