Skræddersyede tilbud giver nye danskere nøglen til historien

Den Gamle By er gået i gang med at udvikle særlige undervisningstilbud til børn, unge og voksne med ikke vestlig kulturbaggrund. Det er Kulturarvsstyrelsen, som har bevilget penge til projektet med historie, sprog og identitet i fokus.

Nye danskere lærer dansk historie i et køkken. Der er ofte sving i piskerisene og bølgegang i pandekagedejen, når der står dansk og historie på ”skemaet”. Projektleder Christin Vesterager Clausen fortæller, at mad og madlavning er gode emner som udgangspunkt for sproglig og kulturel indlæring, og både unge og ældre er hurtigt på hjemmebane.
”Det har slået mig, at der hos voksne så hurtigt opstår en genkendelighed, når vi for eksempel bager pandekager på støbejernskomfuret i køkkenet.

Kvinderne er vante med det lidt primitive – hvis vi ser på det med nutidige øjne. En deltager udbrød "det er som Vietnam i dag, da vi begyndte at tænde op”, siger Christin Vesterager Clausen.  Hun har erfaret, at en del af de gæster, der allerede har prøvet et undervisningsforløb, kommer fra lande, hvor der ikke nødvendigvis er elektricitet og andre bekvemmeligheder i husarbejdet.
”Den uformelle situation med samvær om mad og andre aktiviteter, giver tryghed. Og her opstår netop læringen”, siger Christin Vesterager Clausen.

Den Gamle By udvikler også tilbud til familier. ”Forældrene får sat deres egen historie i spil. Det giver dem værdighed, når de anspores til at fortælle børnene om deres barndom og kan demonstrere, at de for eksempel er gode til noget praktisk”, siger Christin Vesterager Clausen. ”Jeg så en mor, der var vildt dygtig til et gammelt kastespil – det havde datteren tydeligvis aldrig set før, og hun så så stolt ud. Forældre har brug for at være stolte af noget og give det videre til deres børn”.

Den Gamle Bys tilbud med rundvisning og aktiviteter er grobund for kulturudveksling på flere planer. ”En far begyndte at fortælle om dengang han var barn, hvor han skrev med uld, der var viklet hårdt og derpå brændt. Det blev han mindet om i en af de historiske huse, da hans børn skrev med pen og blæk”, fortæller Christin Vesterager Clausen. Denne genkendelighed gav forældre og børn en fælles oplevelse. Sønnen fik dermed en historie fra sin far, som ellers ikke fortalte meget fra sin barndom.

Der kan være stor forskel mellem forældre og børns verden i familier med ikke vestlig baggrund. De voksne har ofte en flugt- eller udvandringshistorie bag sig.
”Når også sproget skiller generationerne bliver det ekstra svært”, siger Christin Vesterager Clausen og peger på, at inddragelsen af hele familien har betydning både for forståelsen internt i familien, men også for den enkeltes integration. For når forældre fortæller om deres opvækst, er det jo børnenes rødder, som er værd at kende, selvom barnet vokser op i Danmark.