|
|
|
|
|
Madlavning kan være godt at mødes om, når historie
formidles til nye danskere. |
|
|
|
Skræddersyede tilbud giver nye danskere nøglen til
historien
Den Gamle By er gået i gang med at
udvikle særlige undervisningstilbud til børn, unge og voksne
med ikke vestlig kulturbaggrund. Det er Kulturarvsstyrelsen,
som har bevilget penge til projektet med historie, sprog og
identitet i fokus.
Nye danskere lærer dansk historie i et
køkken. Der er ofte sving i piskerisene og bølgegang i
pandekagedejen, når der står dansk og historie på ”skemaet”.
Projektleder Christin Vesterager Clausen fortæller, at mad
og madlavning er gode emner som udgangspunkt for sproglig og
kulturel indlæring, og både unge og ældre er hurtigt på
hjemmebane.
”Det har slået mig, at der hos voksne så hurtigt opstår en
genkendelighed, når vi for eksempel bager pandekager på
støbejernskomfuret i køkkenet.
Kvinderne er vante med det lidt primitive –
hvis vi ser på det med nutidige øjne. En deltager udbrød
"det er som Vietnam i dag, da vi begyndte at tænde op”,
siger Christin Vesterager Clausen. Hun har erfaret, at
en del af de gæster, der allerede har prøvet et
undervisningsforløb, kommer fra lande, hvor der ikke
nødvendigvis er elektricitet og andre bekvemmeligheder i
husarbejdet.
”Den uformelle situation med samvær om mad og andre
aktiviteter, giver tryghed. Og her opstår netop læringen”,
siger Christin Vesterager Clausen.
Den Gamle By udvikler også tilbud til
familier. ”Forældrene får sat deres egen historie i spil.
Det giver dem værdighed, når de anspores til at fortælle
børnene om deres barndom og kan demonstrere, at de for
eksempel er gode til noget praktisk”, siger Christin
Vesterager Clausen. ”Jeg så en mor, der var vildt dygtig til
et gammelt kastespil – det havde datteren tydeligvis aldrig
set før, og hun så så stolt ud. Forældre har brug for at
være stolte af noget og give det videre til deres børn”.
Den Gamle Bys tilbud med rundvisning og
aktiviteter er grobund for kulturudveksling på flere planer.
”En far begyndte at fortælle om dengang han var barn, hvor
han skrev med uld, der var viklet hårdt og derpå brændt. Det
blev han mindet om i en af de historiske huse, da hans børn
skrev med pen og blæk”, fortæller Christin Vesterager
Clausen. Denne genkendelighed gav forældre og børn en fælles
oplevelse. Sønnen fik dermed en historie fra sin far, som
ellers ikke fortalte meget fra sin barndom.
Der kan være stor forskel mellem forældre
og børns verden i familier med ikke vestlig baggrund. De
voksne har ofte en flugt- eller udvandringshistorie bag sig.
”Når også sproget skiller generationerne bliver det ekstra
svært”, siger Christin Vesterager Clausen og peger på, at
inddragelsen af hele familien har betydning både for
forståelsen internt i familien, men også for den enkeltes
integration. For når forældre fortæller om deres opvækst, er
det jo børnenes rødder, som er værd at kende, selvom barnet
vokser op i Danmark. |
|
|