Hvordan boede du i 70´erne?

Den Gamle By har brug for hjælp til opbygningen af lejlighederne i den moderne by. Fortæl hvordan dit hjem så ud dengang

Nogle malede Marx og Lenin direkte på tapetet og lavede selv møbler af ølkasser og spånplader. Andre lænede sig mere op ad flyttemand Olsens teakmøbler, broderede puder og stille skovsøer i guldramme. Variationerne over indretningen af lejligheder i begyndelsen af 1970erne er utallige, og netop alle detaljerne er vigtige for Den Gamle By, når museet skal indrette lejligheder i den moderne bydel og vise, hvordan familien Danmark boede i begyndelsen af det brun-orange årti.

For at få det bedste afsæt for at genskabe troværdige hjem, sender museet nu en bred efterlysning ud. Så hvis læserne har lyst til at bidrage til fortællingen om livet i byen, vil nedskrevne erindringer og fotos blive modtaget med kyshånd. Klik ind på spørgeskemaet og hjælp Den Gamle By med at skabe troværdige lejligheder.
Alle beretninger fra unge og ældre, singler, kernefamilier og folk, der boede i bofællesskaber eller kollektiver vil være med til at skabe de helt rigtige miljøer. Den Gamle By ønsker sig en stor bunke historier, der kan dokumentere, hvordan hjemmene rent faktisk så ud i begyndelsen af 70erne, og ikke hvordan møbelreklamerne ville, at de skulle se ud.

Når Den Gamle Bys moderne bykvarter i løbet af de kommende år skyder op med huse i flere etager, bliver der indrettet boliger, butikker og værksteder. Sammen med gademiljøet vil
kvarteret udgøre et troværdigt billede af 1900tallets historie frem til midten af 1970erne. ”Netop dette år markerer en slags slutpunkt for højkonjunkturen, der blev indledt i 1958 og som blev afsluttet med oliekrisen i 1973. Derfor har vi valgt foreløbig at sætte en grænse dér”, siger projektchef Allan Leth Frandsen fra Den Gamle By.

Når man beskæftiger sig med den nære fortid 40 år tilbage, er museumsoplevelsen meget intens. Gæsterne, der kommer ind i et hjem, som kunne have været deres eget, får alle sanser aktiveret.
”Vi skal have al rodet med, og gæsterne skal have den fornemmelse, at beboerne lige er gået i vaskekælderen eller til købmanden”, siger videnskabelig medarbejder Anne Cathrine Lorentzen fra Den Gamle By. Man skal kunne træde helt ind i familiens eller måske bofællesskabets tilværelse og finde ud af, hvad der er i skabe og skuffer og måske prøve de kansas-overalls eller den storblomstrede kjole, der hænger i klædeskabet. Duften af mad eller røg er også vigtige signaler om, hvordan beboerne har levet.

Selvom lejligheder med oprørske unge og kollektiver måske kalder på de sjoveste billeder, er det vigtigt at også kernefamilier, singler og ældre er repræsenteret.
”De erindringer, som folk har, skal inspirere os, når vi går i gang indretningen af lejligheder, og det er vigtigt, at vi også får helt almindelige folk med. For vi skal selvfølgelig genskabe forskellige miljøer så troværdigt som overhovedet muligt. Det er på høje tid, at vi indsamler både genstande og erindringer, for ellers forsvinder de”, siger projektchef Allan Leth Frandsen.

I den nye bydel vil Den Gamle By også fortælle historien om Danmark som foregangsland med hensyn til kollektiver og bofællesskaber. I 1972 var der omkring 1.000 af slagsen, og i midten af 70’erne boede 100.000 danskere på den måde. Det vil sige, at vi formentlig var det land i verden som havde flest kollektiver og bofællesskaber pr. indbygger.