|
|
 |
|
|
. |
|
|
|
Gammel Estrup udvider med nyt, virtuelt univers
Gammel Estrup —Herregårdsmuseet udvider
med digital formidling, når websitet Historiefortælleren går
i luften lørdag d. 29. januar 2011.
På websitet kan museumsgæsten gå på
opdagelse på en virtuel udgave af museet, læse virtuelle
bøger om de personer, der ejede Gammel Estrup, se hvor langt
de kom omkring i Danmark og Europa, og fordybe sig i museets
rige samlinger.
”Websitet er en nyskabelse i museets
målrettede indsats for at udvikle formidlingen og
formidlingsformerne i øjenhøjde med brugerne. På websitet
kan gæsterne besøge mange af vores rum her på herregården,
som for eksempel Alkymistkælderen, Det Blå tårnværelse, hvor
de kan fordybe sig i stjernehimlen eller de kan lægge sig i
himmelsengen i Grønne sal og følge med gesandten Christen
greve Scheel til Skt. Petersborg og meget mere” fortæller
museumsdirektør Britta Andersen begejstret.
Historiefortællerens virkemidler er
alsidige – animationer, videoer, illustrationer og bøger. I
en virtuel udgave af huset kan den besøgende gå på
interaktiv opdagelse i slottets historiske rum. Gæsten kan
også folde ejerslægten Scheels stamtræ ud og lukke op for
bøger med deres personlige eventyr gennem 200 år, fortolket
i skrift og gennemillustreret af unge kunstnere. Med en
interaktiv kortfunktion kan brugeren danne sig overblik over
slægtens mange rejser i Europa, og på en interaktiv
tidslinje visualiseres sammenhænge mellem ejerslægten og
begivenheder i Danmark og Europa.
Britta Andersen fortæller videre, at museet har fået unge
professionellle illustratorer til at nyfortolke de mange
personlige fortællinger fra 200 års kulturhistorie, som den
har udspundet sig på Gammel Estrup. Ved hjælp af en digital
rewrite funktion er det muligt for brugeren at skrive med på
historien. Portalen er opbygget med visuel og intuitiv
navigation og udnytter de nye digitale mediers mulighed for
at visualisere kulturhistoriske sammenhænge og inddrage
brugeren i fortælleprocessen.
Historiefortælleren er særligt rettet mod
unge brugere og navnlig elever i gymnasier og folkeskoler.
Historiefortællerens undervisningsværktøj gør det muligt
individuelt at sammensætte billeder og dokumenter fra
”Historiefortællerens” materiale og dermed selv skrive
historien. Der er også mulighed for at også komme til
onlineforedrag med museets fagpersonale på webcam.
Den virtuelle Historiefortæller forbereder
og uddyber et besøg på museet og drager gæsterne aktivt ind
i formidlingen af herregårdenes kulturarv.
Historiefortælleren er udviklet af Gammel
Estrup —Herregårdsmuseet i samarbejde med SHiFT Interactive
Communication. Projektet er støttet Kulturarvsstyrelsens
Formidlingspulje 1: Udvikling af museernes formidling,
Kulturarvsstyrelsens Formidlingspulje 2:
Undervisningsaktiviteter på museerne, Kulturnet
Danmark-puljen, Skibsreder Carsten Brebøls Almennyttige Fond
og Lions Club.
Historiefortælleren er yderligere
kvalificeret af ”Personlig formidling"”støttet af
Arbejdsmarkedets Feriefond og Interface støttet af
Kulturarvsstyrelsen og Region Midtjylland.
Lørdag den 29. januar 2011 går
Historiefortælleren i luften å www.gammelestrup.dk og alle
er velkomne til at lege med, slutter Britta Andersen. |