[sitemap]

< Aktuelt  

  

 

  

Nye net-ressourcer til besættelsestidens historie

Blandt andet kan du nu selv forske i modstandskampen via Frihedsmuseets hjemmeside, samt kvit og frit downloade billeder fra besættelsestiden.

Besættelsestiden vil altid være et væsentligt kapitel af vores historie og nationale selvforståelse. – Også for de unge, der måske kan have et mere distanceret forhold til den. Et af de nye tiltag i Modstandsdatabasen er derfor et undervisningsinterface, særligt rettet mod gymnasieelever, hvor man kan sammenligne modstandsbevægelsens sammensætning i landets forskellige egne, og deres forskellige former for modstandskamp. Det vil være muligt at finde tal og grafer, der for eksempel kan bruges til de studerendes opgaver om modstandsbevægelsen.

Er du ikke gymnasiast, er du alligevel mere end velkommen til at bruge det nye interface, hvor du også kan finde lokale data og litteraturhenvisninger. Vil du for eksempel vide noget om, hvem der var aktive i Aalborg, kan du nu søge på bynavnet, og så dukker der en liste over de bøger op, hvor folk fra byen er repræsenteret.

Det er også blevet gjort endnu nemmere at få overblik over besættelsen. Via Frihedsmuseets hjemmeside, kan du nu kvit og frit hente billeder fra den mørke tid – både til privat og professionel brug.

 

Frihedsmuseets fotos >
Modstandsdatabasen >

 

Del på Facebook, digg, m.m.