[sitemap]

< Aktuelt  

  

Ballonpladsen i dag. Fra nyhedsbrev fra Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme

  

Arkæologiske undersøgelser i Fredensborg Slotshave

På den såkaldte Ballonplads ved Fredensborg Slot har arkæologerne gravet ihærdigt efter spor, der skal skabe klarhed omkring, hvordan stedet så ud i midten af 1700-tallet.

De mange resultater fra udgravningerne kan bruges til at udarbejde nye løsningsmodeller for udformningen af Ballonpladsen. Undersøgelserne er en del af det omfattende genskabelses- og restaureringsprojekt i slotshaven, der har til formål, at styrke og genskabe barokhavens strukturer i det historiske anlæg. Det er Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, der står for projektet og som, i samarbejde med Hørsholm Egns Museum, står for de arkæologiske undersøgelser på Ballonpladsen.

Pladsens navn fortaber sig i det uvisse, men den blev angiveligt anlagt under Christian 5. i slutningen af 1600-tallet. Her blev den brugt til boldspil og under Frederik 4. blev pladsen indrettet til andeopdræt. Den gang var pladsen en cirkelrund sø omgivet af andehuse. Da haveanlægget blev ændret i 1760´erne blev søen til en cirkelformet vandgrav med en firkantet ø i midten. På øen blev der rejst en obelisk  med Frederik den 5´s protrætmedaljon.

Vandgraven var omkring 2-3 meter dyb og 5 meter i bredden, og skulle man tørskoet over til øen, måtte man benytte en muret bro. Hele anlægget var rigt udsmykket med både sandstensskulpturer og blyfigurer. Efter omkring 50 år blev broen og øen imidlertid nedlagt. Stenene fra bassinkanten blev solgt og vandgraven fyldt op med jord. I dag fremstår Ballonpladsen som en forsænket græsplæne med en obelisk på en lille rund bakke.

”Formålet med den arkæologiske udgravning har været, at undersøge, hvordan broen var konstrueret og hvor meget, der var bevaret under plænen. Man ved jo at materialer fra broen og vandgraven blev solgt i starten af 1800-tallet, så det var usikkert hvor meget der var bevaret. Udgravningen viste, at der var bevaret overraskende meget af både broen, øen og vandgraven – faktisk stod de nederste ¾ meter næsten urørt med mange spændende konstruktionsdetaljer. Resultaterne fra udgravningen har givet et godt indtryk af bassinets konstruktion. Blandt andet kan man ud fra detaljer på brofæsterne beregne broens højde og dermed også udlede noget om det omgivende haveanlægs niveau.” siger Mette Palm, der er museumsinspektør på Hørsholm Egns Museum.

 

Styrelsen for slotte og kulturejendomme >

 

Del på Facebook, digg, m.m.