|
|
 |
|
|
Den nye database. |
|
|
|
Frederiksberg Stadsarkiv åbner ny arkivdatabase
Har Frederiksberg haft et gasværk, og
hvor lå det henne? Hvor gammel er Frederiksberg Svømmehal?
Hvilke matrikelsager ligger der på matrikelnr. 12a? Det er
nogle af de oplysninger, man kan søge på nettet på
Frederiksberg Stadsarkivs nye arkivdatabase
Skoler, sporvogne og meget andet
Fredbas.dk indeholder ikke kun historiske oplysninger, men
er også en database over alle Stadsarkivets arkivalier.
Stadsarkivet har arkivalier fra midten af 1700-tallet og
frem til i dag. Langt de fleste arkivalier er fra
Frederiksberg Kommune, så det er for eksempel arkivalier fra
kommunens skoler, det gamle fattighus eller de første
sporvogne på Frederiksberg.
Men Stadsarkivet har også arkivalier efter personer,
foreninger og butikker med tilknytning til Frederiksberg.
Det er alt fra købmænd til professorer på Landbohøjskolen.
Arkivet efter KB (Københavns Boldklub) eller Frederiksberg
Politiforenings arkiv. Politiforeningen lukkede i 2007 og
afleverede sit arkiv til Stadsarkivet.
Ud over at søge oplysninger og arkivalier
på fredbas.dk kan man også bestille arkivalier online.
Bestiller man arkivalierne på fredbas.dk, bliver de lagt
frem på Stadsarkivets læsesal på Frederiksberg Rådhus, hvor
man kan læse dem igennem, men ikke låne dem med hjem. Alle
arkivalier stilles til rådighed efter arkivlovens
bestemmelser.
Fredbas.dk er nyeste skud på stammen i en
søskendeflok på tre. Gamle film og billeder fra
Frederiksberg ligger allerede online på nettet. Film ligger
på filmkanalen http://byenibyen.frederiksberg.dk/, som
drives af Frederiksberg Stadsarkiv. Billeder ligger på
www.frederiksbergbilleder.dk , som drives af Frederiksberg
Hovedbibliotek. Med fredbas.dk er Frederiksberg Stadsarkiv
ét af de første arkiver herhjemme, hvis arkivalier kan søges
og bestilles online. Andre arkiver er for eksempel
Københavns Stadsarkiv, Næstved Arkiverne eller Statens
Arkiver. |
|
|