[sitemap]

< Aktuelt  

  

 

  

Findveji ... Næstved og andre steder med historie

Dansk Orienteringsforbund startede Findveji, som nu også har fundet vej til Næstved City - både arkiv og museum er med

Det er let at deltage på findveji. På websiten kan man printe et kort med ruteforslag i forskellige længder og sværhedsgrader, og det er brugeren, som selv bestemmer tempoet. 'Find vej i Danmark' kan bruges af alle, der færdes i naturen, uanset om det er hurtigløbere eller familier med klapvogn.

Mange steder rummer ruterne tilbud om natur- og kulturformidling i tilknytning til posterne og det er et sådant tilbud, som arkiv og museum i Næstved har været med til at udvikle.

’Orienteringsløbet/skattejagten’ blev til i et tæt samarbejde mellem Herlufsholms Orienteringsklub, Næstved Museum, Næstved Arkiverne og Visit Næstved, hvor fokus lå dels på brugerne som familier og dels på optimeringen til mobilformatet.

Både tekster, video og oplæsning tager derfor hensyn til, at brugerne står på gaden og med mindre tålmodighed end ved f.eks. webbrug og gerne vil se/læse/høre noget, de kan relatere til deres eget liv. Der er allerede kommet positive tilbagemeldinger fra brugere, som synes det er alle tiders, når man får gæster og skal vise dem byen, lyder meldingen fra Næstved.

 

 

Findveji >

 

Del på Facebook, digg, m.m.