|
|
 |
|
|
Projektgruppen holder møde |
|
|
|
Der skal forskes i dansk-hollandske forbindelser for 300
år siden
Nyt forskningsprojekt skal bl.a. belyse
udvandrere fra Vadhavsomrdået
Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg og
Museum Sønderjylland, Kulturhistorie Tønder har af
Kulturarvsstyrelsen fået en bevilling på 330.000 kr. til at
udforske forbindelserne mellem Holland og det danske
vadehavsområde i 16-1700-tallet.
På dette tidspunkt var Holland et økonomisk
kraftcentrum, som øvede stor tiltrækningskraft på mange
mennesker fra Vadehavet. Det var herfra man fik en stor del
af sine kolonialvarer og hertil der udskibedes store flokke
af stude; det var også hertil de unge mennesker sejlede
hvert forår, når de tog ud for at søge hyre; og det var
hertil ikke bare søfolk, men også håndværkere og
tjenestepiger søgte for kortere eller længere tid. Nogle af
dem vendte hjem igen med indtryk fra landet med de mange
kontakter ud i verden, andre vendte aldrig tilbage. Formålet
med projektet er at undersøge, hvad den hollandske
forbindelse betød for udviklingen af vadehavsområdet.
Der er tre forskere knyttet til projektet.
Museumsinspektør Mette Guldberg skal især undersøge søfarten
på Holland fra den nordligste del af vadehavet,
museumsinspektør Elsemarie Dam-Jensen skal arbejde med
importen af fliser til området omkring Tønder, og
mag.scient. Max Pedersen vil med udgangspunkt i Amsterdams
lysningsarkiv tegne en profil af udvandrerne fra Vadehavet
og deres motiver for at opholde sig i Holland.
Desuden er der kontakt til
samarbejdspartnere inden for såvel det danske som det
hollandske forskningsmiljø. |