[sitemap]

< Aktuelt  

  

 

  

Digital valgkamp bevaret for eftertiden

Netarkivet har netop afsluttet en begivenhedshøstning i forbindelse med folketingsvalget 2011.

Den specielle høstning har fundet sted fra den 26.8.-12.10. 2011, dvs. fra valget blev udskrevet til efter den nye regering var tiltrådt.
Der er indsamlet ca. 1 terabyte (1.000.000.000.000 bytes) data, ca. 26 millioner fil-dokumenter, fra omkring 500 forskellige relevante danske hjemmesider. Hertil kommer artikler fra ca. 100 udenlandske medier, hvor valget i Danmark er blevet omtalt.

De hjemmesider, der høstes fra i forbindelse med et folketingsvalg, er f.eks. nyhedsmedier, politiske partier, kandidater, diskussionsfora og sociale medier såsom Facebook, Twitter og blogs.

Netarkivet har eksisteret siden juli 2005 og drives af Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket i Århus. Netarkivet har til opgave at indsamle og bevare den danske del af Internettet. Det gøres ved hjælp af tre høstningsstrategier: tværsnitshøstninger, som høster alt fra alle danske hjemmesider to-fire gange årlig, selektive høstninger fra ca. 80 udvalgte hjemmesider med hyppige opdateringer, samt begivenhedshøstninger, der er høstninger i forbindelse med begivenheder, som skaber debat i befolkningen og nye hjemmesider, og desuden menes at have betydning for Danmarks historie eller landets udvikling.

 

Netarkivet >

 

Del på Facebook, digg, m.m.