Sjælden koncertoptagelse med The Who nu i Den Gamle By

Det er lykkedes Den Gamle By at få fat på en unik piratoptagelse af The Who’s koncert i Vejlby-Risskov Hallen fra 1970, og fra lørdag den 9. januar kan man høre optagelsen som baggrundsmusik i udstillingen ”My Generation” om rockmusik og LP-covers fra 1965-74.

Udstillingen vises i Pavillonen i Den Gamle By. Museet opnåede i øvrigt en plads på Kulturarvsstyrelsens top ti-liste over museumsprojekter, der er værd at bemærke med ”My Generation” og radio/TV-forretningen Pouls Radio fra 1974.

”Rundt omkring i verden findes der mange Who-ligans, og på flere mere eller mindre obskure hjemmesider har jeg set netop koncerten i Aarhus omtalt som en af de bedste fra perioden”, siger Thomas Bloch Ravn, der selv er stor fan og har fulgt gruppen siden dens start. Til daglig er han museumsdirektør i Den Gamle By.
”A brilliant Tommy-era performance captured magnificently, regarded as one of the best recordings from 1970 in circulation”, oplyses det fx på www.guitars101.com.
“Vi har fået optagelsen via gode kontakter i musikmiljøet i Aarhus”, oplyser en glad Thomas Bloch Ravn. Med dette nye element til historien om rockmusikken i Aarhus, markerer Den Gamle By også museets nye funktioner som bymuseum.

Det er tydeligt, at koncerten er optaget på en gammeldags spolebåndoptager. Den, der har lavet optagelsen, har sparet på båndet ved at trykke på stop mellem numrene, og et helt nummer i Tommy-operaen, Smash the Mirror, mangler helt.
”Det var nok båndet, der skulle vendes, eller også var der tissepause. Og så får vi kun 25 sekunder af ekstranummeret Magic Bus, fordi der simpelthen ikke var mere bånd”, vurderer Thomas Bloch Ravn.

September 1970 var uden tvivl den største koncertmåned i Århus nogensinde.
Den 2. september var Jimmi Hendrix på scenen, men det blev kun til tre numre, inden den syge og nedslidte Hendrix kollapsede, og koncerten måtte aflyses.
Syv dage senere, den 9. september, indtog The Rolling Stones Vejlby-Risskov Hallen, hvor de spillede to forrygende koncerter.
Mandag den 21. september kom turen til The Who. Gruppen, der fem år før havde givet anledning til de værste optøjer i Århus’ rockhistorie, var nu anerkendt som en af rockmusikkens største og mest banebrydende. The Who skabte verdens første rock-opera, Tommy, som de endda havde opført på Det Kongelige Teater og en række andre af verdens førende operahuse.
Med fire stærke scenepersonligheder, en håndfuld ørehængende hits fra 1960’erne og nu også Tommy-operaen blev The Who et af rockhistoriens bedste livebands.
Koncerten varede fra kl. 20 og godt to timer frem, og prisen for en ståplads var 10 kr.

Jyllands-Posten kaldte i sin anmeldelse koncerten ”Et dejligt Who-show” og konstaterede, at der ”sandelig stadigvæk er noget, der hedder sceneshow”.
Demokratens overskrift lød: Who kom, så og sejrede, og Aarhus Stiftstidende vurderede i sin overskrift, at The Who var bedre end Rollings Stones.
Koncerten blev sparket i gang med John Entwistles sang Heaven and Hell, efterfulgt af gruppens første single-hit fra 1965, I Can’t Explain, og den voldsomt stoltserende Young Mans Blues af Mose Allison. Efter yderligere et par numre spillede gruppen rock-operaen Tommy i sin helhed, det vil sige 18 numre i én sangcyklus. Som for at fjerne den finkulturelle selvhøjtidelighed fortsatte koncerten med tre klassiske rocksange: Summertime Blues, Shakin’ All Over, Twist and Shout, hvorpå The Who sluttede koncerten med deres egen My Generation - og som ekstranummer deres egen Magic Bus.

Aviserne fortæller at guitaristen, Pete Townshend, var i hvid kedeldragt og gav den møllehjulssving og flik-flak spring på scenen. Roger Daltrey bar en frynset lædervest og svingede mikrofonen som en lasso. Keith Moon bankede musikken fremad alt imens trommestikkerne røg i vejret og på forunderlig vis blev grebet igen, mens bassisten John Entwistle stod ubevægelig i sin sort-hvide skeletdragt og var det eneste rolige punkt på scenen.

Ifølge anmeldelserne var der tale om ”ren, ukompliceret rock, hjerneblæsende, fra-hovedet-ned-i-benene”. Koncerten var ”en triumf for beatmusikken, en hyldest til oprindelsen af en æra, da oplevelsen har været vigtig”.
Aarhus Stiftstidendes anmelder skriver: ”The Who sluttede med My Generation, den sang, der for en halv snes år siden stærkest formulerede den nye generation. Den generation, der følte sig under tryk og slog igen”.
”Det var The Who, der markerede Woodstock, det var The Who, der dominerede Isle of Wright, i går overvældede de Århus. Det er stadig The Who”.