[sitemap]

< Aktuelt  

  

 

  

Mylius-Erichsens julemenu

Ringkøbing Museum har styr på, hvad grønlandsfareren og resten af mændene i hans ekspedition spiste for over 100 år siden

”Hvide vinter. Hvide stille højtid….” sådan lyder de første strofer af den julesang som Mylius-Erichsen
skrev under Danmark-Ekspeditionen i 1906 på Nordøstgrønland. Midt i Grønlands barske og uendelige hvide sne har ekspeditionens 28 mænd med Mylius-Erichsen i spidsen nydt en julemenu, som absolut intet manglede.

Julemenuen findes i Ringkøbing Museums samlinger og er skrevet af ekspeditionens kok og hovmester Hans Ludvig Jensen, der altid satte en ære i at fejre højtiderne så festlig som muligt. Det kan man også tydeligt se af julemenuen, der både byder på risgrød med mandler og sødet skibsøl, oksetunge, skinke med grønærter og slikasparges og meget mere – selv ikke akvavitten har manglet.

Programmet var også lagt fast – middag kl. 16, uddeling af breve kl. 20,
cigarer og kaffe med kage derefter.

Der er måske mange, der kender Mylius-Erichsens navn og måske ved de også at han har været grønlandsfarer. Men det er de færreste der ved, at han som barn har boet i Ringkøbing – faktisk ligger huset der endnu ved Torvet og Vestergade – kig efter mindepladen på huset.

 

Ringkøbing Museum >

SE DEN SELV
Har man mellem jul og nytår lyst til at opleve
historiens vingesus kan man gå på Ringkøbing
Museum og se den mere end 100 år gamle julemenu.

 

Del på Facebook, digg, m.m.