Herregårdsmuseets direktør fylder 50
Direktør ved Gammel Estrup –
Herregårdsmuseet, Britta
Andersen, fylder 50 år d. 4. september 2011.
Britta Andersen har gennem sit 11 år lange
virke på Gammel Estrup stået for en rivende udvikling af
museet, der i dag er et omfattende specialmuseum med smukke
permanente interiører, skiftende historiske udstillinger,
innovativ personlig formidling og det nationale
forskningscenter Dansk Center for Herregårdsforskning
tilknyttet
Britta Andersen har siden år 2000 været
direktør ved Gammel Estrup – Herregårdsmuseet. Hun er kendt
som en energisk ildsjæl, der igennem de seneste 11 år har
formået at skabe et moderne, professionelt museum med vægt
på både forskning og formidling.
Gammel Estrup – Herregårdsmuseet er en del
af det internationale samarbejde om herregårdshistorie og
har de senere år for alvor slået sin rolle fast som Danmarks
førende herregårdsmuseum. I 2004 var Britta Andersen primus
motor i forbindelse med oprettelsen af det nationale
forskningscenter Dansk Center for Herregårdsforskning, som
hun siden har været bestyrelsesformand for.
Forskningscenteret har udklækket en række
Phd’er indenfor herregårdsforskning, og er en vigtig brik i
forskningen i herregårdenes kulturhistorie i både fortid,
nutid og fremtid. ”Det er helt afgørende for forskningen –
og for Gammel Estrup – at vi har oprettet Dansk Center for
Herregårdsforskning. Det er helt naturligt blevet det sted,
man henvender sig, hvis man vil vide noget om de danske
herregårde”, siger Britta Andersen. |
|
|