Brakteaten fra Bramdrup - en "mini-sensation"

Ved Bramdrup-udgravningen er der er fundet over 60 glasperler, en stormandsgård fra 200-tallet, stolpehuller fra en kraftig bygning, der sammenholdt med skriftlige kilder fra 1231 tyder på, at Valdemar Sejr havde sin gang i Bramdrup og nu er så også dukket en såkaldt guldbrakteat op.

Den lille runde guldbrakteat blev fundet af amatørarkæolog Amy Lewring ved rekognoscering i området med metaldetektor. Fra Sønderjylland kendes der kun 10 brakteater. I Norden er der fundet omkring 600 stk., så de små guldblik-plader er ikke helt så sjældne. Det særlige ved brakteaten fra Bestseller-udgravningen er imidlertid, at det er først gang man i Sønderjylland kender det nøjagtige fundsted.

Ordet ”brakteat” er latinsk” og betyder tyndt guldblik. Guldblikket er prydet med et billede, som er fremkommet ved prægning. Guldskiven er omgivet af to, snoede, glatte guldtråde. Oprindelig må brakteaten have været forsynet med en øsken, men den er faldet af. Billedet forestiller en form for fabeldyr. Dyrets hoved består af et øje med en takket øjenbrynsbue og en næbformet mund. Kroppen slynger sig i S-form. For- og bagben er flettet ind i kroppens mønster. Ud fra billedet kan brakteaten dateres til tidsrummet mellem 500-540 e. Kr.

De snoede, glatte guldtråde langs randen er særlig typisk for brakteater, som er fremstillet i Syd- og Vestjylland samt Nordtyskland. Der kan derfor næppe være tvivl om, at brakteaten fra Bramdrup er fremstillet i nærheden af fundstedet. Brakteater er fundet spredt over store dele af Europa. I Sydøstengland er der fundet mange af den samme slags som findes i Syd- og Vestjylland samt Nordtyskland. Forklaring her på er, at det var hertil jyder, angler og saxer udvandrede netop på tid, brakteaterne blev fremstillet.

Der er stor lighed mellem den nyfundne brakteat og brakteaterne, der er fundet ved Skodborg og Bevtoft. Men prægningen på Bramdrup-brakteaten er imidlertid næsten identisk med det billedet, der er på en skånsk brakteat.

Brakteater bliver ofte fundet alene eller sammen med glasperler, som det var tilfældet med et halssmykke der blev fundet ved fra Skodborg nær Vejen i 1863. Brakteater er i Danmark, i modsætning til resten af Norden og det øvrige Europa, aldrig fundet i grave. Studiet af brakteaterne blev indledt af dansk arkæologis grundlægger C. J. Thomsen. Der mente, at disse mærkelige smykker, ganske som de romerske kejsermedaljoner ,havde været brugt som amuletter af samfundets elite.

Antagelig fremstillede særligt udvalgte håndværkere det antal brakteater, de skulle bruge, hvorefter matricen dvs. den form som guldblikket blev trykt ned over, blev destrueret. Den, der fremstillede brakteaterne kunne nu bruge dem til at værne om sig selv og sine nærmeste eller som en særlig fornem gave.

Brakteaten fra Bramdrup er unik og det er en arkæologisk ”mini”-sensation, fordi det som sagt er første gang man kender det præcise fundsted af en brakteat i Sønderjylland. I den sammenhæng er det interessant, at fundstedet blot ligger 4 km fra Simmersted, hvor der i 1945 blev fundet en fornem sølvskat, som kan dateres til perioden omkring 450 e. Kr.

Så selv om historien ikke skal skrives om, hverken den danske eller sønderjyske, skal den nu nok tilføjes et par fodnoter og måske endda et ekstra kapitel. Glasperler og stormandsgård fra 200-tallet samt kongsgården fra 1200-tallet tyder nemlig mere og mere på, at området nord og vest for Haderslev etablerede sig som et lokalt rigdomscenter i midten af 200-tallet i forbindelse med våbenofringerne i Ejsbøl Mose. Området beholdt og udbyggede sin position gennem de efterfølgende århundreder. En position, som vi endnu kan erkende et stykke ind i middelalderen.